Se billederne: Laura fanger fortiden mens historiske bygninger rives ned

De dødsdømte historiske bygninger, Slagtergårdene, er ved at blive revet ned. En fotograf har sneget sig ind bygningerne og foreviget detaljerne fra over 100 års liv i bygningerne.

Laura Ragnhof har de sidste måneder haft en lidt speciel hobby. Hver dag efter arbejde har hun sneget sig ind i nogle nedrivningsklare bygninger på Vesterbro med sit kamera.

quote Jeg har haft en helt magisk følelse af at gå rundt i en sjælden tidslomme. Og så har jeg haft lidt stress over, om jeg kan nå at dokumentere det hele, inden det forsvinder.

Laura Ragnhof

Bygningerne er de gamle Slagtergårde, der er nogle af Vesterbros sidste tilbageværende, oprindelige bygninger fra 1800-tallet.

Her har hun hver dag de sidste måneder brugt op til to timer på at dokumentere de sidste spor af liv i bygningerne, inden de rives ned. Der skal i stedet bygges boliger.

- Det er et stykke arbejderhistorie, der forsvinder til fordel for glas og beton, mener Laura Ragnhof.

Hun har listet rundt og fundet rester af gammelt tapet, stikkontakter, gulvrester, sprosser - alt sammen stumper af et livet i boligerne, der snart ikke eksisterer mere.

Slagtergårdene har ikke samtalekøkkener og store vinduer. Bygningerne blev bygget i 1860'erne, og dengang var rummene små.
Slagtergårdene har ikke samtalekøkkener og store vinduer. Bygningerne blev bygget i 1860'erne, og dengang var rummene små.
Tapet er noget af det, som Laura synes er særligt sjovt at fotografere.
Tapet er noget af det, som Laura synes er særligt sjovt at fotografere.

- Jeg er meget fascineret af spor fra det levede liv. Jeg er med billederne gået helt ned i detaljen, og jeg bliver helt høj, når jeg har fundet første lag tapet. Man får stemningen af mange års liv i de forskellige lag tapet, siger hun.

Gravøl og begravelsesudstilling for Slagtergårdene

11.000 underskrifter og massive folkelige protester var ikke nok til at redde de historiske bygninger.

Nu vil Laura Ragnhof bruge sine billeder til at samle Vesterbro om at sige farvel til Slagtergårdene. 

I februar demonstrede flere hundrede københavnere mod nedrivningen af slagtergårdene. 

- Mit ønske er at lave en slags begravelsesudstilling med gravøl for slagtergårdene. Der er mange, der har gjort et kæmpe stykke arbejde for at redde dem. Det er en hyldest til dem, siger hun.

Laura Ragnhof er en af  dem, der har protesteret og skrevet under for at undgå nedrivningen. 

- Der forsvinder meget i disse tider fra København, og meget af det ligner måske umiddelbart noget gammelt lort. Det er det skæve og det utilpassede. Det ser ikke bevaringsværdigt ud, men det er med til at give bydelen sit særpræg, siger hun.

Laura Ragnhof udstiller sine billeder fra den 6. oktober på Galleri Projekt på Vesterbro. Udstillingen fortsætter i tre uger.

Laura har taget over 2.300 billeder af bygningerne. Se et udvalg af dem her:

1 / 13
2 / 13
3 / 13
4 / 13
5 / 13
6 / 13
7 / 13
8 / 13
9 / 13
10 / 13
11 / 13
12 / 13
13 / 13

Det vil man bygge:

Slagtergårdene er ejet af ejendomsselskabet Ejendomsselskabet Enghaven, der planlægger at bygge 83 boliger på stedet og forretninger i dele af stuen. 

Projektet går under navnet "Toves Gaard", fordi forfatteren Tove Ditlevsen voksede op tæt ved.

Et flertal bestående af Socialdemokratiet, Konservative, Venstre og Liberal Alliance stemte for, mens Radikale Venstre, SF og Enhedslisten satte sig i mod at rive bygningerne ned.

Over 2.300 billeder

Laura Ragnhof er uddannet fotigraf, men har ikke arbejdet som fotograf i mange år. I dag arbejder hun med udviklingshæmmede voksne.
Laura Ragnhof er uddannet fotigraf, men har ikke arbejdet som fotograf i mange år. I dag arbejder hun med udviklingshæmmede voksne.
Foto: Laura Ragnhof

Mens maskinerne gør klar til at vælte huset helt, er de ældste dele af Slagtergårdene kommet til syne for Laura.

- De har revet væggene ned, og derfor kan man nu se de oprindelige vægge. Det ser man altså ikke særlig tit. Maskinerne har åbnet op for en del af slagtergårdene, som man ikke kunne se før. Når det nu ikke kan være anderledes, så har jeg fået indblik i et stykke historie, siger hun.

- Jeg har haft en helt magisk følelse af at gå rundt i en sjælden tidslomme. Og så har jeg haft lidt stress over, om jeg kan nå at dokumentere det hele, inden det forsvinder. Hver dag har jeg fundet nye tidsslommer, nye taprester, nye stumper og stukker, siger Laura Ragnhof.

Laura kan blive helt høj af at se det det første lag tapet.
Laura kan blive helt høj af at se det det første lag tapet.
Foto: Laura Ragnhof

Egentligt må Laura Ragnhof ikke gå ind i bygningerne, der er ejet af Ejendomsselskabet Enghaven. 

- Da jeg først besøgte husene, stod døren åben, og jeg tænkte ikke over det. Jeg er aldrig gået ind, når nogen har arbejdet der, men kun efter maskinerne stod stille, siger hun.

Derudover har Laura Ragnhof kun bevæget sig ind i de bygninger, der ikke var alt for faldefærdige for ikke at sætte liv og lemmer på spil. TV 2 Lorry har forsøgt at komme i kontakt med Ejendomsselskabet Enghaven, men det er ikke lykkedes.

 
 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik