Et forladt spædbarn er blevet fundet ved Grøndals Parkvej.
Vejen støder op til Grøndalsparken.
Det bekræfter den centrale vagtleder ved Københavns Politi Carsten Reenberg.
- Vi får anmeldelsen klokken 23.14. Spædbarnet har det efter omstændighederne godt, siger han til TV 2 Lorry.
Politiet har ikke yderligere kommentarer på nuværende tidspunkt.
Hvert år bliver ét barn i gennemsnit fundet forladt på parkbænke eller på gaden.
Den 2. januar 2018 blev et spædbarn således fundet på en bænk i Københavns Sydvestkvarter af ansatte fra kommunen og i 2017 blev et lille drengebarn fundet gravet ned i et grønt område i Glostrup. I marts 2016 blev en baby fundet i en affaldsskakt i Bagsværd. Året før blev et spædbarn fundet i en pose mellem to containere i Ballerup. Den nyfødte baby havde det efter omstændighederne godt.
Hver gang fører de tragiske hændelser til en debat om babyluger, der er et sikkert sted - eksempelvis ved et hospital, hvor forældre kan efterlade deres spædbørn anonymt.
Tidligere sager