Politi og kommune udvider indsats: Bander skal ud af Nørrebro

Københavns Kommune og Københavns Politi indgår et nyt partnerskab. Sammen vil de kæmpe for at få banderne ud af Nørrebro.

Til trods for at bandekriminaliteten er faldende på Indre Nørrebro, vælger Københavns Politi og Københavns Kommune at udvide arbejdet med bandeinsatsen til også at dække Ydre Nørrebro.

quote Vi skal sætte en stopper for banderne i København, og vi skal ikke acceptere, at lokale børn og unge hverves som bandemedlemmer. Den fødekæde skal stoppes

Københavns overborgmester, Frank Jensen, (S)

Det skyldes, at den bandeindsats, som parterne har stået for, har givet så gode resultater, at de nu mener, at der kun vil være fordele ved at udvide.

- Jeg er glad for, at vi i tæt partnerskab med Københavns Politi nu udvider bandeindsatsen på Nørrebro, som er et af de områder af byen, der er hårdest plaget af bandekriminalitet, siger Københavns overborgmester Frank Jensen (S) i en pressemeddelelse og tilføjer:

- Vi skal sætte en stopper for banderne i København, og vi skal ikke acceptere, at lokale børn og unge hverves som bandemedlemmer. Den fødekæde skal stoppes.

Ifølge Københavns Kommune og politiet er andelen af utrygge borgere på Indre Nørrebro er faldet fra 18 procent i 2009 til blot 6 procent i 2016. 

Det har dog betydet, at banderne er blevet mere synlige på Ydre Nørrebro. Her er særligt områderne omkring Mjølnerparken og Lundtoftegade, hvor toneangivende grupperinger er synlige i gadebilledet hårdt prøvet.

Samarbejde er en nødvendighed

Bandeinsatsen er et samarbejde, som forsøger sig med alle redskaber i brug for at bringe bandeaktiviteten ned.

quote Vi kan som myndigheder ikke løse bandeproblemerne på egen hånd

Thorkild Fogde, politidirektør, Københavns Politi

Det betyder blandt andet, at de forsøger at få fat i de unge i deres eget miljø så tidligt som muligt, får personer i bandemiljøet i exitprogrammer og fjerner de mest hårdkogte kriminelle fra gaden.

Den udvidede indsats mod bandekriminaliteten koncentreres nu på Ydre Nørrebro i områderne omkring Mjølnerparken, Lundtoftegade og Den Røde Plads. Der vil dog fortsat være opmærksomhed på området omkring Folkets Hus på Indre Nørrebro. 

- Vi kan som myndigheder ikke løse bandeproblemerne på egen hånd. Derfor er et helt tæt samarbejde, hvor vi trækker på alle grene af kommunens og politiets indsatser, absolut nødvendigt, udtaler politidirektør Thorkild Fogde i pressemeddelelsen og fortsætter:

- Det gælder alt fra den helt tidlige indsats i skoler og fritidsklubber, omsorgsbesøg hos udvalgte børn og unge, over lokalpolitiets kriminalpræventive arbejde i nærområderne, til exitprogrammer og den helt tunge efterforskning og fængsling af de mest forhærdede kriminelle.

Aftalen om partnerskab mellem de to instanser er en udvidelse af det arbejde, som tidligere var en aftale fra 2013-2015.

her var der også et særligt fokus på forebyggelse, samt at udpege enkeltpersoner i bandemiljøet for enten at retsforfølge dem eller hjælpe dem ud af bandemiljøet.

- Partnerskabet er en mulighed for, at myndighederne arbejder fokuseret mod det fælles mål at forebygge, at unge bliver en del af bandemiljøet. Det styrker indsatsen, at alle deler viden og sammen laver koordinerede indsatser, lyder det fra SSP sekretariatschef Tommy Laursen.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

Men In Black, København den 27 februar 2021 demonstration mod nedlukning

Politi anholder otte til demonstration mod coronarestriktioner

20_percent

playÉn person anholdt ved demonstration i København

Hærværk overvågningsbilleder Kagefryd Helsingør 112 politi

Politi efterlyser gerningsmand bag politisk motiveret hærværk mod kagebutik

Efterlyst mand

23-årig mand anholdt og sigtet for voldtægt i Nordsjælland

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere