Motorcyklist påkører fodgænger: Begge er i kritisk tilstand

En motorcyklist og en fodgænger er i kritisk tilstand efter at have være involveret i en ulykke på Amager.

I krydset mellem Strandlodsvej og Øresundsvej på Amager har en motorcyklist påkørt en fodgænger. Foto: Presse-fotos.dk

En motorcyklist og fodgænger er mandag eftermiddag blevet alvorligt kvæstede, efter de stødte sammen i krydset mellem Øresundsvej og Strandlodsvej på Amager.

Det oplyser Henrik Moll, vagtchef ved Københavns Politi, til TV 2 Lorry.

- Motorcyklisten påkører en fodgænger i lyskrydset. Begge er i kritisk tilstand og blevet kørt til Rigshospitalet, siger Henrik Moll.

Politiet modtog anmeldelsen klokken 15:40. Foto: Presse-fotos.dk

Han ønsker ikke at komme nærmere ind på, hvem der bærer ansvaret for færdselsuheldet.

- Det er for tidligt at sige noget om det. Men vi har en bilinspektør ude på stedet i øjeblikket, siger han.

Ifølge en fotograf på stedet ligger motorcyklen cirka halvtreds meter fra lyskrydset, men vagtchef Henrik Moll kan ikke udtale sig om de nærmere detaljer omkring den alvorlige ulykke.

Nummerpladerne er blevet sløret på billedet. Foto: Presse-fotos.dk

Han fortæller dog, at begge veje i øjeblikket er afspærret.

- Det vil de være noget tid endnu, så man skal undgå det område, hvis man vil undgå at sidde i kø, siger Henrik Moll.

Københavns Politi har efterfølgende oplyst på Twitter, at krydset er åbent for trafik igen.

Københavns Politi modtog anmeldelsen klokken 15:40.

Tilbage i juli blev en kvindelig fodgænger ligeledes livsfarligt, da hun blev ramt motorcyklist. Ulykken skete på H.C. Andersens Boulevard i København. 

Læs også Kvinde fortsat i livsfare efter sammenstød med motorcykel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik