Københavns Politi: Bombetruslerne var falske

Mandag eftermiddag blev flere lufthavne og flere indkøbscentre evakueret i hele Danmark. Også i København var der trusler - men de var useriøse, siger politiet.

Bombetruslerne har rusket i de håndhævende myndigheder mandag eftermiddag.

I Midt- og Vestsjællands Politikreds valgte man at evakuere både indkøbscentret Ro's Torv og Roskilde Lufthavn i Tune.

Begge lokationer blev evakueret omkring klokken 13. mandag eftermiddag, men lufthavnen blev for kort tid siden genåbnet efter politiet havde gennemsøgt stedet. 

Også i Københavns Politikreds har man mærket bombetruslerne. Men her har man valgt, at man ikke vil evakuere, da man ikke fandt dem alvorlige. Det oplyste Københavns Politi tidligere til TV 2 Lorry.

- Der er mailet flere bombetrusler mod flere lokaliteter, og de kommer fra samme afsender. Vi har vurderet dem og tager dem ikke alvorligt, lyder det fra Henrik Brix, der er den centrale vagtleder hos Københavns Politi. 

I en pressemeddelelse oplyser Københavns Politi hvilke loaktioner, der var bombetruet.  Her var der tale om flere vitale centre for infrastrukturen, der var truet.

DISSE STEDER VAR TRUET I KØBENHAVN

Ifølge Københavns Politi har man været i dialog med Rigspolitiet og Politiets Efterretningstjeneste omkring truslerne.

Her har man lavet en samlet vurdering af, at truslerne var grundløse. Derfor efterforskes bombetruslerne nu - men ingen steder i København vil blive evakueret som konsekvens af den aktuelle bombetrussel.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

Politibil nat

Politi søger vidner efter teenager blev stukket med kniv i nakken på Nørrebro

Politiet til stede ved Nordsjællands Hospital i Hillerød

Formodet rockerdrabsmand fængslet i fire uger

Politiet til stede ved Nordsjællands Hospital i Hillerød

Politi anholder banderelateret mand for drab i Hillerød

POLITI BAGSVÆRD3

Hundelufter overlever skudangreb nær sit hjem i Bagsværd

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere