En gennemgående renovering, et nyt badeværelse eller bare nye lister langs panelet. Mere end hver tredje af dem der søger om byggetilladelser til stort og småt i Københavns Kommune er utilfredse med sagsbehandlingen.
Ventetiden er for lang og den digitale ansøgningsproces er for bøvlet.
Optimistisk borgmester
Utilfredsheden er en nyhed i dag, men det var den også i 2015. 42 procent var enten utilfredse eller meget utilfredse dengang. Derfor besluttede københavns kommune straks at sætte ind og de definerede hurtigt en målsætning for fremtiden:
I 2017 skal andelen af utilfredse kunder nedbringes med mere end det halve, til 20 procent.
Den seneste undersøgelse viser, at det går den rigtige vej, omend langsomt. Andelen er nu på 39 procent.
- jeg synes målet var rimeligt. Man må bare sige, at nogle af vores initiativer er længere tid om at virke, og nogle af dem skulle vi have sat i værk hurtigere, siger Teknik- og Miljøborgmester Morten Kabell (EL).
Selvom målsætningen langt fra er nået, er borgmesteren stadig optimistisk omkring de 20 procent, men de når det nok først i 2018 eller '19, siger han.
Bygherre og borgere må vente
Der er mange der sidder og venter på deres byggesag lige nu. Drost Fonden ejer seks ejendomme i København og har lige nu løbende renovering i gang på alle seks, til en samlet værdi på en kvart miliard kroner.
- De politiske intentioner har været gode, men på vores sager, som er sager på gamle ejendomme i København der kræver sagsbehandling og dialog, oplever vi at vente op til tre år, med skiftende sagsbehandlere undervejs, som starter processen forfra, siger Morten Andersen, adm. Direktør i Drost Fonden.
Derfor efterspørger han også en større, målrettet politisk indsats, der blandt andet skal tage fat om sagsbehandlerne. Deres kompetencer omkring arkitekturpolitik og forvaltning skal forbedres.
- Jeg tror, at det her er et resourceproblem - som kommunen burde kunne løse. Særligt når man tænker på, at vi bygherre langt hen ad vejen, selv skal betale for vores byggesagsbehandling, siger Morten Andersen, adm. Direktør i Drost Fonden.
Han er særlig ærgerlig over den lange ventetid, fordi den ikke bare koster penge, men det sætter også de mennesker der venter på en ny lejlighed eller på nye lokaler til deres restaurant i en trist situation.
Nye initiativer på målstregen
Morten Kabell (EL) peger på, at den nye undersøgelse ligger så tæt op ad de seneste initiativer, at det er for tidligt at måle på deres effekt.
- Man kan se at mange af tingene faktisk virker, og det er også den tilbagemelding vi får, men der mangler selvfølgelig et stykke vej, siger han.
Bortset fra de ting som allerede er gennemført i 2015 og 2016, ruller teknik- og miljøforvaltningen nu flere initiativer ud. Initiativer der især handler om de menneskelige resourcer.
- Det her er jo et område som har, tror jeg, hele rådhusets opmærksomhed og derfor har vi fundet de midler der skulle til, for at starte trainee-teams, hvor vi efteruddanner folk med forskellige kompetencer, så de bliver rigtig gode byggesagsbehandlere, siger Morten Kabell (EL).
Indsatsen er tiltrængt, for arbejdsbyrden er eftersigende enorm.
- Det vælter i øjeblikket ind med byggesager og det betyder selvfølgelig at vores medarbejdere har usandsynlig travlt med at ekspedere dem. Derfor skal vi også have flere medarbejdere, der har kompetencer til at lave byggesagsbehandling, men det er rigtig svært at finde i øjeblikket, siger Morten Kabell.
