København får endnu en musikfestival

Selskabet bag Distortion står bag ny musikfestival, når tidligere Odense-festival genopstår i København.

København får en helt ny musikfestival, når den ellers hedengangne Odense-festival Karrusel genopstår i en skov på Refshaleøen i slutningen af august.

Karrusel foregik oprindeligt i Odense fra 2014 til 2017 med fokus på især house- og technomusik. Men efter et års pause bliver den altså genoplivet i København, og det er selskabet bag Distortion - Nus/Nus – der står bag.

- Vi elsker den lille skov på Refshaleøen, som man kan indrette på helt magiske måder. Vi flyttede allerede Distortion Ø derud sidste år, og vi får så mange positive tilbagemeldinger, at vi er nødt til at bruge den mere end én gang om året, siger direktør i Nus/Nus Thomas Fleurquin i en pressemeddelelse.

Plads til 2500 gæster

Den nye udgave af festivalen får plads til 2.500 gæster fordelt på to open air-scener og en stor gammeldags karrusel.

Årets store hovednavn bliver den tyske house-legende Dixon, der lukker festivalen med at langt DJ-set lørdag nat.

Det er første gang, Dixon spiller et stort open air show i Danmark, siden han besøgte Refshaleøen under Distortion Ø i 2016.

Det øvrige program annonceres løbende, men allerede nu er det annonceret af Dixons landsmand Oliver Schories også spiller ved festivalen.

Festivalen afholdes fredag den 30. og lørdag den 31. august - begge dage fra 16-04. En dagsbillet koster 250 kronber plus gebyr, mens det koster 350 kroner plus gebyr for begge dage.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Kultur

"Det er både sundt og nærende for vores fælles forståelse af hinanden og vores kultur at få indblik i de andres sprog," siger sprogforsker Michael Ejstrup.

Forskningsprojekt søger dialekter: "Nordsjællandsk er en af de mest diverse ting indenfor sprog"

Tegning af Moen bynavne

Har du også undret dig? Her er forklaringen på sære bynavne i Lorryland

60_percent

playDigteren Peter Laugesen om klimaforandringerne: Det er trist at være magtesløs tilskuer

Bakken

playBakken får ny forlystelse - bliver den første af sin slags i Nordeuropa

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere