Justin Bieber lokker flere unge i kirke

Natkirken på Strøget afholder musikgudstjenester for at lokke flere unge ind i kirken og give dem en anderledes oplevelse.

"Is it to late now to say sorry".

Sådan falder ordene i det iørefaldende hit 'Sorry' af den canadiske sanger Justin Bieber. 

Når du tænker på denne sang og andre hits fra verdensstjernen, forestiller du dig muligvis ikke, at de hører til i kirken.

Men det er faktisk lige præcis, hvad de gør, mener man i Natkirken på Strøget. 

Her afholdt man nemlig en såkaldt Justin Bieber-fællessangsgudstjeneste fredag. Og det er præcis, hvad du forestiller dig:

En gudstjeneste, hvor kirkegængerne skråler med på alle deres yndlingshits i stedet for de gamle samler. 

Se hvordan det gik i videoen herunder:

 

Musikgudstjenester lokker nye kunder i butikken

Det er langt fra første gang at Natkirken på Strøget afholder sådan et arrangement. 

Der har tidligere været musikgudstjenester til lyden af The Beatles, Bob Dylan, Kim Larsen og ABBA. 

quote Jeg kan sagtens sidde og skrive en søndagsprædiken, mens jeg lytter til 'Purpose'.   

Jens Biegel-Fogh, præst

Og det har skabt stor succes for Helligåndskirken, der står bag Natkirken på Strøget:

- Min oplevelse er, at folk reagerer enormt godt. Det er en oplevelse af, at kirken tager deres musikalske univers alvorligt. Og tager de tanker og følelser alvorligt, som disse sange beskriver, og som mange af os reflekterer os selv i, fortæller Jens Biegel-Fogh, der er præst i Natkirken, til TV 2 Lorry. 

- Vi vælger mange forskellige musikere og tager udgangspunkt i deres sange. Med Justin Bieber er det meget interessant, fordi mange af hans sange handler om tro. Så på den måde var det helt oplagt, siger han og tilføjer:

- Så synes vi også det kunne være sjovt, at vælge en yngre musiker, for at der også kom lidt yngre mennesker til gudstjenesten. 

You give me purpose everyday

Under gudstjenesten havde man valgt udelukkende at tage udgangspunkt i det seneste album fra Justin Bieber, som hedder 'Purpose' og udkom i 2015.

Og det er der selvfølgelig tænkt over, forklarer præst Jens Biegel-Fogh, som - sammen med hans datter - selv har været til to koncerter med den canadiske sanger:

- Jeg kan sagtens sidde og skrive en søndagsprædiken, mens jeg lytter til 'Purpose', fortæller han.

- 'Purpose' betyder jo formål, altså at livet har en mening og en betydning. I dette album er der en del sange, som handler om troen på Gud, forklarer han.

- Jeg oplever, at folk får noget vigtigt med sig hjem. Forhåbentlig får de også det med hjem, at den kristne tro er lige så relevant for os, som det var for 2000 år siden, siger Jens Biegel-Fogh.  
- Jeg oplever, at folk får noget vigtigt med sig hjem. Forhåbentlig får de også det med hjem, at den kristne tro er lige så relevant for os, som det var for 2000 år siden, siger Jens Biegel-Fogh.  
Foto: Karoline Daae - TV 2 Lorry

Og det kunne gæsterne sagtens nikke genkendende til:

- Jeg har været fan i lang tid - eller belieber, som man kalder det. Så det var en dejlig oplevelse at få så mange år efter. Også fordi han har haft det ret svært i de seneste år. Så jeg synes, det var en fin måde, at ære ham på, med Gud ved vores side, fordi han også selv er kristen, fortæller en af aftenens gæster til TV 2 Lorry. 

Flere andre gæster var også svært begejstrede, da TV 2 Lorry fangede dem i døren efter gudstjenesten:

- Det er en af de bedste gudstjenester, vi har været til. Det blev vi hurtigt enige om. Det var nogle gode taler, præsten kom med. Og det var nogle gode sange, siger én ung kvinde, der har taget sin veninde med i kirke.

Flere alternative gudstjenester