Hver femte københavner vil flytte til forvandlede ghettoer

Ny stor undersøgelse kaster lys over danskernes villighed til at flytte ind i ghettoer, hvor der er gennemført nybyggeri og totalrenoveringer. 

Mjølnerparken i København er en af landets 15 såkaldte 'hårde ghettoer'. Foto: Sofie Mathiassen

Forestil dig en ghetto der bliver delt op i mindre boligkvarterer med både rækkehuse, etagebyggeri og andel-, ejer og lejeboliger. Noget bliver revet ned, attraktivt nybyggeri og totalrenoverede boliger kommer til at præge området, der helt kan ændre karakter.

Beboerne vil måske også have vidt forskellige baggrunde. Kunne du overveje at flytte hertil? 

“Ja, helt sikkert”, lyder meldingen fra hver femte københavner eller borger, der kunne finde på at flytte til Københavns Kommune.

Loading...

Loading...

Omvendt er tallet kun syv procent, når det gælder Høje-Taastrup Kommune.

Det viser en ny undersøgelse fra Exometric, der arbejder med byudvikling. Analysefirmaet har spurgt over 5.000 borgere fra de 10 kommuner i landet, hvor de 15 hårdeste ghettoområder ligger. 

Pres på boligmarkedet i København

Undersøgelsen viser store forskelle mellem storbyer og provinsbyer, når det kommer til at flytte.

Ifølge administrerende direktør i Exometric, Ulf Christensen, kan man ved at omdanne ghettoerne i de store byer kunne fjerne ghettostemplet og skaffe boliger, som folk gerne vil bo i.

Omvendt skal der tænkes anderledes i de øvrige byer i provinsen, lyder vurderingen.

Loading...

Loading...

- Folk vil hellere flytte til København end eksempelvis Slagelse helt generelt. Og når der er mere pres på boligmarkedet i København, er folk mere villige til at flytte ud i en omdannet ghetto. Samtidig er der også en større nærhed til arbejdsmarkedet i storbyen, siger Ulf Christensen til TV 2 Lorry.

Fakta - vil borgerne bo i ghetto-områder, hvis de omdannes?

Respondenterne er blevet spurgt:

 

"Man overvejer at omdanne de såkaldte ghettoer med nybyg og totalrenoveringer. De deles måske op i mindre boligkvarterer med nye boligtyper og både ejer-, andels- og lejeboliger med en blanding af f.eks. rækkehuse og etagebyggeri. Nogle af de eksisterende ejendomme
rives måske ned, mens andre renoveres kraftigt, så områderne ændrer karakter. Tanken er, at man derved kan få gjort det mere attraktivt, og derved få ændret den beboersammensætning der er i dag. Ville du kunne overveje at flytte til disse områder, hvis der findes boliger, der ellers dækker dine behov, næste gang du skal flytte?"

 

Undersøgelsen er foretaget af analysefirmaet Exometric blandt 5.023 borgere, som er blevet spurgt ind til deres præferencer og holdninger til ghettoer og den blandede by. De enten bor i kommuner med de såkaldte hårde ghettoer eller overvejer at flytte dertil. For Høje-Taastrup Kommune er 51 blevet spurgt. I Københavns Kommune er 636 blevet spurgt. Det svarer til et ensartet repræsentativt borgerudsnit i forhold til kommunernes forskellige størrelser.

 

De adspurgte er blevet inddelt i 36 målgrupper på baggrund af holdninger til eksempelvis politisk overbevisning, indtægt og alder.

 

Kilde: Exometric

Se mere

En anden forklaring på forskellen mellem Høje Taastrup og København, der er de to kommuner i Lorryland med såkaldte hårde ghettoer (Mjølnerparken og Tingbjerg/Utterslevhuse i København samt Tåstrupgård og Gadehavegård i Høje-Taastrup), er, at nogle grupper i befolkningen er mere indstillet på at møde mennesker med en anden baggrund end en selv. 

Gode penge i Mjølnerparken

Dem bor der flere af i de store byer - blandt andet mange unge mennesker, siger udviklingschef i Exometric, Palle Andersen. 

Han peger også på, at en hård ghetto i København fylder mindre i folks hverdag, end den gør i en mindre provinsby, hvor en større procentdel af befolkningen bor eller er i berøring med en hård ghetto. 

- Derfor står de mindre provinsbyer over for en større udfordring. En byudvikler kunne meget hurtigt tjene meget fine penge, hvis han renoverede Mjølnerparken. Det kunne han også i eksempelvis Slagelse, men det ville tage længere tid, siger Palle Andersen til TV 2 Lorry.

Det er netop en del af regeringens ghettoudspil at ændre beboersammensætningen i de belastede områder ved at gennemføre nedrivninger og nybyggeri og indføre forskellige ejerformer.

Men politikerne skal have undersøgelsen i tankerne, når de begynder at omdanne ghettoerne, lyder det fra Exometric.

- Der skal findes forskellige løsninger, fordi der er vidt forskellige udfordringer, siger Ulf Christensen.

TV 2 Lorry satte i sidste uge fokus på ghettoerne i Lorryland. Du kan se første afsnit af serien her.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik