Her kan du fejre Kvindernes Internationale Kampdag

Kvindernes Internationale Kampdag giver anledning til et hav af arrangementer. Vi foreslår her seks spændende arrangementer i hovedstaden.

Den 8. marts har kvinder landet over en ekstra god grund til at skyde brystkassen frem, tage de røde strømper på og ikke mindst fejre fremskridtet.

Idéen om Kvindernes Internationale Kampdag opstod på et stort kvindemøde i København i 1910, og siden dengang har mærkedagen givet anledning til en lang række begivenheder.

Og her i 2019 afholdes en masse arrangementer i hele landet.

Her følger seks arrangementer, der afholdes i hovedstaden:

Til de morgenfriske sangfugle

Allerede fra morgenstunden kan du komme i kampdagsstemning på Københavns Hovedbibliotek, hvor der inviteres til fællessang fra kl. 08.30 til 08.50. Selvstændig konsulent og feminist, Natasha Al-Hariri, er dagens sangvært, og pianist Lise Ellevang Rasmussen sørger for musikken. 

Hvor: Københavns Hovedbibliotek, Krystalgade 15, 1172 København K
Hvornår: 8. marts 2019 kl. 08.30-08.50

Oplæg om fordomme

Tre forskere vil ved dette arrangement undersøge og fortælle om ubevidste fordomme udfra politiske, kulturelle og strategiske perspektiver. De vil hver især give deres input til, hvordan ubevidste fordomme kan betragtes. 

Hvor: CSS, Øster Farimagsgade 5, 1353 København
Hvornår: 8. marts 2019 kl. 9.00-11.30

På Kvindernes Internationale Kampdag i 2018, kunne man få sig en lidt anderledes oplevelse i Kulturtårnet på Knippelsbro i København.

Demonstration for kvinder

Er du i ægte kvindekampsstemning, så deltag når den feministiske bevægelse samles til demonstration. Demonstrationen starter ved Vor Frue Plads kl. 16:30. Så tag veninderne og din mærkesag under armen og vær med til at ære fortidens kvinder, der kæmpede for ligestilling og frihed.

Hvor: Starter ved Vor Frue Plads
Hvornår: 8. marts 2019 kl. 16.30-18.30

Fest og farver i VEGA

Dette arrangement koster godt nok penge. Men KVINFO holder for femte år i træk et arrangement med alt fra musikalske indslag af MOODY og Jada, til oplæg af stærke og kreative kvinder. Aftenens program indebærer også komiske indslag af blandt andre Sanne Søndergaard.

Journalist Anja Bo er aftenens vært og vil guide tilskuerne igennem programmet og de mange indslag. Der er stadig få billetter tilbage, så skynd dig at sikre en plads.

Hvor: VEGA, Enghavevej 40, 1674 København
Hvornår: 8. marts 2019 kl. 18.30

Hyld kvinder i alle former og farver

Er du ikke så interesseret i at tage penge op af lommen, så kan du tage til et arrangement på Hovedbiblioteket i København, hvor kvinder af alle former og farver hyldes.

Der vil være spændende taler, underholdende indslag og tankevækkende paneldebatter om forældreskab og arbejdsliv. Mød navne som Sara Omar, Melissa Inya, Mary Consolata Namagambe, Ellie Jokar og Jasmin Gabay.

Hvor: Københavns Hovedbibliotek, Krystalgade 15, 1172 København K
Hvornår: 8. marts 2019 kl. 19.00-21.00

Der er også et lørdags-arrangement

Vågner du op lørdag den 9. marts og indser, at du havde glemt at markere dig på Kvindernes Internationale Kampdag, så har du en ekstra chance.

Her kan du nemlig op på Egmont på Østerbro i København, hvor kvinder samles for at oprette profiler på Wikipedia. Ja, du læste rigtigt. Kun 17 procent af brugerne på Wikipedia er nemlig kvinder, og det skal der laves om på.  

Hvor: Egmont Publishing, Strødamvej 46, 2100 København Ø
Hvornår: 9. marts 2019 kl. 13.00-16.00
Medbring: Din computer

Husk at tilmelde dig.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

Drone_over_byen

Droner skal søge efter utætte fjernvarmerør om natten

Akvædukt ved Veluwemeer

playUsædvanlig akvædukt kan redde Margretheholm Havn

Borger med handicap

Datter til hjerneskadede Lars: Kommunen mangler empati og logik

byggeplads

playNu vil kommune give bøder, hvis chefer afsløres i snyd med løn

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere