Hån, ironi og stikpiller: Borgens spydige malerier klargøres til nyt år

Den 268 meter lange blomsterfrise på Christiansborg klargøres nu med vatpinde og pensler. Værket er en vigtig påmindelse om folkets røst.

02:29

Magnus Heunicke (Soc.Dem.) og Pia Kjærsgaard (Dansk Folkeparti) er ikke helt enige om, hvorvidt sneglen på Christianborgs væg kan tolkes positivt eller negativt. Video: Frederik Alexander Vording - TV 2 Lorry

Du kender sikkert Vandrehallen på Christiansborg fra at hav af tv-interviews med landets folkevalgte.

Men du har muligvis aldrig lagt mærke til, hvad der faktisk gemmer sig på væggene bag politikere og mikrofonholdere. 

Hele vejen fra Landstingssalen til Folketingssalen stryger sig en 268 meter lang blomsterfrise, og det smukke maleri indeholder langt mere, end hvad øjet umiddelbart ser.

Mellem, det der ligner roser, kristtorn og brombær, står kække bemærkninger, som kan minde om nutidens tweets, statusopdateringer og memes fra sociale medier.  

Og de er ikke alle venligsindede. 

Her kan man blandt andet læse, at ikke enhver hane, der galer, melder ny dag, og så er der et par særlige motiver af en syltekrukke og en snegl.

 

Pia Kjærsgaard: Vi har godt af det

Væggene er udsmykket af den onde maler, kunstneren Rasmus Larsen, i 1921.

Han spurgte ikke om lov, men blev tilgivet bagefter for - med glimt i øjet - at have tilført væggene folkets røst.

Og det er også sådan Folketingets formand, Pia Kjærsgaard, vælger at se på det, da TV 2 Lorry beder hende om at fortolke de malerier, hun har kigget på næsten dagligt siden midten af 80'erne:

- Jeg synes faktisk, at han var ret genial, siger hun til TV 2 Lorry. 

Men kan det ikke være lidt hårdt at gå på arbejde og så modtage spydigheder, hver gang man kigger op på væggen?

- Jeg tror egentlig, vi har godt af at blive pillet ned en gang imellem. Og jeg tror, det er, hvad der har været Rasmus Larsens hensigt, når han har lavet det her. Han har gået og tænkt: "Arg, nu skal de lige for eftertiden gå og tænke på, at jeg har været her og mindet dem om, hvad det egentlig er, de skal!", siger Pia Kjærsgaard. 

Det mest berømte billede er muligvis syltekrukken ved indgangen til Folketingssalen. 

Møjsommeligt arbejde trækker ud

Et hold konservatorer fra Nationalmuseet begyndte tilbage i maj at restaurere blomsterfrisen, som først midt i september vil stå som i fordums pragt. 

Egentlig skulle man have været klar til sommerferien, men det tager sin tid at rense over 250 meter væg med vatpind. 

Malerierne er godt medtaget af pegefingre, og under rensningen stod det desuden klart, at lak fra egetræspanelerne har forurenet kunstværket. 

- Den (blomsterfrisen, red.) har været udsat for en del slitage. Den har en central placering her, som faktisk bliver kaldt Folketingets motorvej. Der er en del omvisninger dagligt, som gør den udsat. Og så skyldes noget slitage også, at farverne er bleget i solens lys, fortæller kunstfaglig medarbejder Maria Louise Sargent til TV 2 Lorry. 

- Nu forsøger vi at rette op på slitagen, udbedre skaderne og afrense. Vi vil retouchere farvelagene, hvor der mangler farver, siger hun. 

Konservatorerne fra Nationalmuseet har været i gang med restaureringen siden maj. De burde være færdige med arbejdet før Folketinget åbner i oktober. 

En fortælling om dansk kultur

Blomsterfrisen blev første gang restaureret i 1948 af Rasmus Larsen selv, hvor han tilføjede sin berømte syltekrukke ved indgangen til Folketingssalen.

Senere har kunstfaglige medarbejdere igen lappet på væggene i 1997, for det giver god mening at passe godt på blomsterfrisen.

Den er en lille, vigtig brik i den samlede danske historiefortælling, forklarer Tommy Sandau, der er overvagtmester i Folketinget, og flittig fremviser af malerierne.

- Maleren Rasmus Larsen tog sig jo den frihed at ledsage blomstertegningerne med dyr og tekster fra den danske ordsprogsskat. Han drillede politikerne på den måde, og meget i pagt med sin tid, var den så satirisk, at han ramte den gode folkeånd, siger Tommy Sandau til TV 2 Lorry. 

Malerierne er altså blevet et symbol på den afslappede tone, der er mellem folk i Danmark - på tværs af klasseskel. 

 


Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik