Kim Larsen, Oh Land, Dizzy Mizz Lizzy, Saybia og Magtens Korridorer.
Udvalget er bredt og fyldigt til denne sommers Fredagsrockkoncerter.
- Det er Tivolis fornemmeste formål at underholde flest muligt og det er netop styrken i Tivolis Fredagsrock. Vi er en festival, der strækker sig hen over 24 fredage i stedet for blot en enkelt weekend. Vi skal favne flest mulige musikfans, og det synes jeg er lykkedes med årets program. Jeg er rigtig glad for, at det er lykkedes at sammensætte et program, der spænder så bredt, som det gør, og favner Tivolis mangfoldighed. Personligt er jeg stolt over at kunne præsentere Air, samt at Dizzy Mizz Lizzy takkede ja til at spille i Tivoli efter vi har fået lov til at skrue op, fortæller Programchef Rune Erbs Ledet i en pressemeddelelse.
Fredagsrock blev i 2015 besøgt af over en halv million musikfans, hvilket slog alle tidligere rekorder.
FREDAGSROCK 2016