Fire virksomheder får fornem hæder i København

Københavns Erhvervspris 2018 er blevet uddelt, og her vandt bycykler, lektiehjælp og integrationsfremme blandt andet.

Fire københavnske virksomheder har onsdag modtaget Københavns Erhvervspris.

Prisen uddeles til virksomheder, der på hver sin måde bidrager til væksten i hovedstaden indenfor de forskellige kategorier 'attraktiv by', 'innovation', 'iværksætteri' og 'miljømæssigt og socialt ansvar'.

- Stort tillykke til årets vindere af Københavns Erhvervspris 2018 - og titlen som byens bedste virksomheder. I formår at skabe vækst, flere arbejdspladser og grønne løsninger til København og går dermed foran som rollemodeller på fornemste vis, sagde overborgmester Frank Jensen, soc.dem., ved overækkelsen, der fandt sted på Københavns Rådhus.

De fire virksomheder er udpeget som vindere af medlemmer af Københavns Erhvervsråd. Udvælgelsen er sket efter nomineringen af 20 virksomheder i hovedstaden. 

Vinderne blev cykeludlejningsvirksomheden Copenhagen Bicycles ApS, formidleren af lektiehjælp MentorDanmark, iværksætter-virksomheden LifeX samt BC Hospitality Group, der gør en stor indsats for at fremme integration.

Særligt BC Hospitality Group blev fremhævet i talerækken. Her roste Beskæftigelses- og Integrationsborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard virksomheden, hvis størrelse som aktør på integrationsområdet i København, er noget specielt. 

- Det glæder mig, at det er en stor virksomhed, der vinder Københavns Erhvervspris for at tage socialt ansvar. Mange små og mellemstore virksomheder yder en stor indsats for at skabe mangfoldighed på arbejdspladsen, men det er vigtigt, at vi også får de store virksomheder med ombord, siger Venstreborgmesteren og tilføjer:

- Københavns store virksomheder kan gøre en kæmpe forskel, når det gælder den nødvendige vej til god integration, nemlig et job at stå op til hver dag. Og så må jeg igen bifalde, at vi i år for første gang har uddelt en pris for iværksætteri, som er et af Københavns mest positive kendetegn fyldt med knaldgode ideer og vækst.

Copenhagen Bicycles aps

MentorDanmark

Lifex

BC Hospitality Group

 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Erhverv

20091008-142855-6-1920x1280we

playResterne af gammel ghetto bliver til nyt rådhus

Nyhavn corona

Dystre sommerudsigter for Københavns turisme - antallet af hotelbookninger helt i bund

Sebastian Eskerod

Coronapas frustrerer frisør - har tabt 11.000 kroner i indtjening siden genåbning

Skærmbillede 2021-05-06 kl. 14.32.02

"Fantastisk" og "underligt":
Hjælpepakke til restauranter får blandet modtagelse

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere