FDM: Giver ikke mening med flere el-pladser i København nu

FDM kalder det symbolpolitik, når borgmesteren vil have flere el-pladser, når det kun er halvdelen af de nuværende ladepladser, der bliver brugt.

Det er forvejen ekstremt svært for bilister i København at finde en parkeringsplads.

Og nu kan de konventionelle bilister måske se frem til, at flere pladser vil blive inddraget til fordel for el-biler i fremtiden.

Teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (EL) ønsker nemlig mulighed for at etablere yderligere 500 ladepladser.

Det sker på trods af, at seks ud af ti parkeringspladser til el-biler i København står tomme.

- Der er et enormt pres på parkeringspladser i København. Derfor undrer vi os i FDM over, at borgmesteren går ud og siger: Nu sikrer vi en ramme på 500 biler. Ikke mindst set i lyset af at salget af el-biler er gået i stå, siger Torben Lund Kudsk, der er afdelingschef i FDM.

Derfor mener bilisternes organisation FDM også, at sagen er gennemsyret af symbolpolitik, mens det reelle behov ikke er til at få øje på.

- Der er meget logik i at få grønne biler ind i byerne. Men hvis det skulle være et tiltag i denne retning, så undrer vi os over, at vi i sidste uge kunne høre den samme borgmester ikke mener, at alle slags elbiler, eksempelvis hybridbiler, må holde på pladserne.

Alligevel holder Teknik- og Miljøborgmesteren fast i forslaget.

- Det er vigtigt at sige, at de her parkeringspladser ikke alle sammen bliver reserveret nu, men der bliver lagt en ramme, så forvaltningen de kommende år kan etablere yderligere 500 el-pladser, udtaler Morten Kabell (EL) til DR.

FDM kan dog ikke se fornuften.

- Det er ikke antallet af parkeringspladser der afgør, om el-bilsalget kører i Danmark. Det er bilafgifterne. Og det kan Københavns Kommune ikke gøre noget ved, fortæller Torben Lund Kudsk.   

Forslaget skal behandles i Københavns Kommunes Teknik- og Miljøudvalg på mandag.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Trafik

Fartgrænser

Nyt forslag: Kommuner skal selv kunne bestemme fartgrænser

uheld motorring 3 sløret

Kaos på motorvej: Væltet lastbil spærrede trafikken

20030123-172335-6-1920x1259we

Ingen kørsel om natten: Metroen tester nye tog

20200308-141521-A-1920x1280we

Trafikeret motorvej skal have maksimal hastighed på 90 kilometer i timen, mener myndighed

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere