Endnu et musik-arrangement aflyst i Kongens Have

Arrangementet “En Romantisk Aften i Kongens Have” i starten af juni må alligevel ikke afholdes i Kongens Have efter en afgørelse fra Fredningsnævnet.

Flere musikarrangementer bliver aflyst i Kongens Have efter en afgørelse fra Fredningsnævnet. Foto: Torben Christensen - Ritzau Scanpix

Flere musikarrangementer bliver aflyst i Kongens Have efter en afgørelse fra Fredningsnævnet. Foto: Scanpix

1 af 2

En afgørelse fra Fredningsnævnet om at Kongens Have ikke må lukkes af for offentligheden betyder nu, at flere planlagte arrangementer alligevel ikke må afholdes i den store og populære park i midten af København.

For nylig blev det annonceret, at countryfestivalen Kosmos, der skulle afholdes sidst i juni, er blevet aflyst, og nu får det også konsekvenser for eventen “En Romantisk Aften i Kongens Have”, der må rykke lokation, når arrangementet afholdes på Grundlovsdag den 5. juni.

Læs også Stor folk- og countryfestival aflyst

Arrangørerne bag “En Romantisk Aften i Kongens Have” har i stedet fået lov til at benytte Botanisk Have, så arrangementet har i den forbindelse taget navneforandring til ”En Romantisk Aften i Botanisk Have”, oplyser eventmanager Peter Bindner fra PB Action Fest & Eventbureau.

- Arrangementet var en kæmpe succes i 2017, og et arrangement af den størrelse i en smuk have og park kræver, at der en form for justits. Det vil sige, at vi allerede i indgangen kan begrænse pizzabakker og al anden form for take away-emballage, som ofte bliver smidt tilfældigt og efterladt i hele haven. I Botanisk Have kan vi lukke af efter den normale lukketid kl. 18:00 og sørge for, at alle gæster gennem hele arrangement får en flot naturlig oplevelse og ikke synet af en stor skraldeplads, siger Peter Bindner.

Botanisk Have skal danne rammerne om Foto: Erik K. Abrahamsen

Arrangementet er en musikalsk aften, hvor publikum kan promenere rundt i hele Botanisk Have og opleve 15 koncertscener med romantisk musik.

Her kan man blandt andre opleve kunstnere som:

  • Søs Fenger
  • Maria Lucia
  • Rasmus Nøhr
  • Maria Montell
  • Rosalinde Mynster
  • Silas Holst
  • Marie Carmen Koppel
  • Gert Henning-Jensen
  • Jesper Thilo
  • Susse Wold
  • Kim Sjøgren
  • Henrik Krogsgaard
  • Den Kgl. Livgardes Musikkorps
  • Swing Sisters

Billetsalget starter onsdag, og billetprisen er 300 kroner. Der er en begrænsning på maksimalt otte billetter per person.

 

Læs også Buske og planter flået op: Kongens Have fyldt med rotter

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik

Kulturkalenderen

Hvad sker der i Lorryland i dag?