Distortion - nu også for voksne

Arrangørerne bag Distortion vil have de gamle med til gadefest.

I dag lyder startskuddet til årets udgave af Distortion, og frem til søndag vil Københavns gader vanen tro være propfyldte af feststemte mennesker.

Hvis det går, som arrangørerne håber på, vil det ikke kun være helt unge mennesker, der deltager i årets gadefest. For at nå det mål lancerer arrangørerne som noget helt nyt konceptet VoksenDistortion.

- Vi vil rigtig gerne have, at der er noget indhold for alle til Distortion. Det skal ikke kun være store smadderfester på Nørrebro. VoksenDistortion er et område på Nansensgade - en hyggelig oase, der danner rammen om en række forskellige arrangementer, siger Mathilde Friese, der er presseansvarlig for Distortion, til TV 2 Lorry.

Hun bakkes op af Distortion-direktør Thomas Fleurquin.

- Nørrebro er nærmest en stor krigszone under Distortion. Så onsdag placerer vi den 'ægte hygge' på den anden side af broen, ved Nansensgade og Israels Plads, i smukke og ærkekøbenhavnske byrum, siger Thomas Fleurquin.

Nøgleordene for VoksenDistortion i Nansensgade er hygge, kvalitetstid, fest og dans, og blandt andre Copenhagen Jazz Festival & Jazz Danmark, Københavnermiddag og Per Rock står for underholdningen.

Sidste år deltog over 100.000 mennesker i Distortion, og arrangørerne bag gadefesten forventer lige så mange danseglade deltagere i år.

Du kan læse meget mere om Distortion på gadefestens hjemmeside.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik