Actionsport på stranden i weekenden

Dansk Håndbold Forbund garanterer masser af action på Amager Strand i morgen

Der er masser af underholdning og actionmættet sport på Amager Strand ved København i morgen lørdag.

Dansk Håndbold Forbund afvikler Rødbillet Beach Handball Tour 2016, og dermed bliver et større område af sandstranden udlagt til en noget anderledes håndboldturnering. 18 baner bliver fyldt med spillere, der skal kæmpe om at komme til DM-finalen, der afvikles den efterfølgende weekend i Kerteminde på Fyn.

-Beach handball startede i 90´erne og vi har afviklet et årligt DM siden 2000, fortæller DHFs Beach Handball-konsulent, Christian Køhler.

Danmark har tidligere haft kvinde- og herrelandshold i beach handball, men de er nedlagt af økonomiske årsager. I morgen er det tidligere kvindelandshold med på banerne i et forsøg på at promovere sporten, der stadig regnes for en nichesport.

Christian Køhler fortæller, at mange håndboldspillere - som spiller på almindelig vis og indendøre om vinteren - forlænger sæsonen ved at spille beach handball. Og mange af dem, man kan opleve på banerne i morgen er professionelle kontraktspillere i første division.

-Men der er faktisk også spillere, som har specialiseret sig, og som stort set kun spiller beach handball, forklarer Christian Køhler.

Alle er velkomne til arrangementet, hvor der både bydes på strandkultur, god musik - og så masser af håndbold. 19 damehold og ti herrehold skal i kamp fra 9.30 og frem til sidst på eftermiddagen.

 

 

 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Sport

Alexander Aslak Nørgaard

Birkerød-svømmer sætter dansk svømmerekord i DM-triumf

Viktor Fischer, FCK

Smitteudbrud hos FCK: Nu er seks spillere ude med corona

Jonas Wind

FCK-profiler testet positive for coronavirus

Teamgym

Danmark opgiver værtskabet for EM i TeamGym næste år i Ballerup Super Arena

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere