19-årig anholdt efter uro: Sigtes for at have ladt pistol

Politihund opsnusede skarpladt pistol efter uro i Ryparken i København.

En 19-årig mand er søndag blevet varetægtsfængslet i 10 dage. Det sker efter, at han natten til søndag blev anholdt, da politiet rykkede ud til larm og uro i Ryparken på Østebro i København.

Det oplyser Københavns Politi til TV 2 Lorry.

Den unge mand er sigtet for at have en skarpladt pistol.

Politiet rykkede omkring klokken 01.30 ud til Ryparken efter en anmeldelse af, at nogle unge larmede i gården til en bebyggelse. Da politiet ankom, løb en gruppe mennesker fra stedet, og en af dem kastede noget fra sig.

Genstanden, der viste sig at være en skarpladt pistol, blev efterfølgende opsnuset af en politihund.

Det lykkedes også politiet at få anholdt den person, som mistænkes for at have kastet skydevåbnet fra sig. Han blev anholdt kort efter på gaden Ryparken ud for nummer 42, oplyser politiet.

Det vides ikke, hvordan den 19-årige forholder sig til sigtelsen for ulovlig våbenbesiddelse.

Central efterforskningsleder ved Københavns Politi, Gunnar Nørager, vil overfor TV 2 Lorry ikke oplyse, om den 19-årige er kendt af politiet i forvejen. Den unge mand er den eneste, der er blevet anholdt i sagen. 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

Politibil nat

Politi søger vidner efter teenager blev stukket med kniv i nakken på Nørrebro

Politiet til stede ved Nordsjællands Hospital i Hillerød

Formodet rockerdrabsmand fængslet i fire uger

Politiet til stede ved Nordsjællands Hospital i Hillerød

Politi anholder banderelateret mand for drab i Hillerød

POLITI BAGSVÆRD3

Hundelufter overlever skudangreb nær sit hjem i Bagsværd

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere