Hjælperiet samler ind i kulden: "Vi mangler varme soveposer"

Når det er så koldt som det er i øjeblikket, er der brug for tøj og soveposer til gadens folk. Det har de blandt andet hos 'Hjælperiet' i København.

Det er minusgrader udenfor og bidende koldt. Det betyder, at der er travlt i lagerrummet i "Hjælperiet" på Theklavej i Københavns Nordvestkvarter. Her samler de alt fra varme trøjer og skibukser til uldne sokker og varme luffer.

- Vi har fået masser sko, tøj og varme jakker, siger Michael Espersen, der er daglig leder på Hjælperiet.

De seneste dage er der kommet en stor mængde tøj ind, så det er der i øjeblikket ikke så stor mangel på. Til gengæld mangler der i den grad vinter-soveposer til de hjemløse..

- Som det er nu med de kuldegrader, så er det absolut varme soveposer, altså vintersoveposer, der mangler. Vi har jo soveposer, men det er sommer-soveposer fra festivalerne, siger Michael Espensen.

"Nu har jeg heldigvis en stor hund"

Ava Lindl var en af dem, som tirsdag slog vejen forbi tøjlageret. Hun har været hjemløs i tre år, og fik først for nyligt en lejlighed. Hun har dog ikke mange penge, så hun kommer stadigvæk for at hente varmt tøj, og for at få gratis mad til sig selv og hunden. Hun har ikke glemt de mange år på gaden.  

- Jeg sov udenfor sidste år, hvor det var meget koldt. Og det er jo frygteligt at ligge ude i kulden. Jeg har også en stor hund. Så det er normalt noget med tre soveposer og så finde et sted, hvor der er læ, siger Ava Lindl.

Ava Lindl er glad for, at hun nu i det mindste har tag over hovedet - nu hvor kulden for alvor bider sig fast.

- Man får jo næsten ikke nogen søvn, og man er meget stresset. Nu har jeg heldigvis en stor hund, som passer på mig. Havde jeg ikke haft det, sidste vinter, så havde jeg været lost, siger Ava Lindl.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

hjemløs

Hus Forbi deler tusindvis af handsker og skiundertøj ud til hjemløse

John Schmidt Andersen

Før ville ingen investere i Vinge – nu står kommune med flere tilbud på hånden

40_percent

playSverige åbner grænsen for skilsmissebørn med ledsager

rungsted havn

Medarbejder sendt hjem efter sag om svindel i Rungsted Havn

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere