Iværksætteri hitter i Ishøj

Ishøj er den kommune med størst vækst blandt enkeltmands- og interessevirksomheder. Nyt tilbud hjælper flere videre med drømmen om egen virksomhed.

Iværksætteri har ingen grænser - kun fantasien. Og i Ishøj er fantasien stor. Det er nemlig den kommune, som havde landets største tilgang af enkeltmandsvirksomheder og interesseselskaber i 2017 med en vækst på 13,3 procent. Det viser nye tal fra SKAT.

Nogen af dem, der har kastet sig over iværksætterdrømmen, er Shafaq Khan og Hatice Kose. De to iværksættere fra Ishøj startede i 2017 virksomheden Khankose Copenhagen, hvor de realiserede deres drøm om at lave kvalitets sengetøj med orientalske mønstrer. Det er dog ikke nemt at lave egen virksomhed.

Derfor besluttede Shafaq Khan og Hatice Kose sig for at tale med Gitte Grahndin, der er iværksætterkonsulent i Ishøj Kommunes erhvervskontor, og som er daglig leder af IværksætterIshøj.

- Gittes hjælp har virkelig betydet meget. Vi var aldrig kommet så langt så hurtigt, hvis det ikke var for hende, fortæller Shafaq Khan.

En arbejdsplads, hvor gnisten vokser

Shafaq Khan og Hatice Kose er ikke de eneste, som har haft glæde af IværksætterIshøj. Nette Kirkegaard startede i 2015 sin virksomhed Rethink Sustainability Concultancy, hvor hun rådgiver virksomheder i klima og miljø. Hun startede ligesom de to andre iværksættere op i lokalerne hos IværksætterIshøj og er meget taknemlig for, at kommunen havde dette tilbud.

- Det, at man har et sted, hvor man kan stå op og gå på arbejde. Det har betydet rigtig meget for mig i forhold til at holde gnisten, indtil jeg kom i gang og fik de første kunder, siger Nette Kirkegaard.

Gratis tilbud

IværksætterIshøj er et gratis tilbud fra Ishøj kommune, hvor iværksættere har mulighed for at skabe netværk og spare med andre professionelle. Ud over det kan iværksætterne få personlig vejledning af Gitte Grahndin.

- Jeg har ikke andet fokus end at passe og pleje de her iværksættere, som kommer forbi. Tage deres ideer, hjælpe dem videre og se, hvor de skal hen, fortæller hun.

Gitte Grahndin mener, at deres lokale opmærksomhed gør en forskel for iværksætterne i Ishøj.

De kan noget på den københavnske Vestegn. Sammen med Hovedstaden ligger Vestegnen i top, når det handler om at sparke nystartede småvirksomheder i gang. Se mere indslaget her.

Ishøj Kommune er ikke den eneste kommune, der har fokus på iværksætteri. Der er flere regionale tilbud til iværksættere, som Hovedstadens Iværksætterprogram og Iværksætterhuset, som blandt andet har forskellige workshops til iværksættere.

 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

Mangel på servicehunde

playMangel på servicehunde rammer Mathias: "Jeg frygter, at hunden ikke kommer"

20180419-170125-l-1920x1277we.jpg

Supermarked har problemer med unge uden mundbind - sender appel til forældre

Udklipmurer fra Brøndby

Murer fra Brøndby får lov at blive i Danmark, mens klagesag behandles

Fakkeloptog Helsingør

Hundredvis af borgere støttede caféejer i fuldstændig stilhed

Ishøj

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere