17-årig kørte 125 km/t, hvor man må køre 60: Politi sætter hårdt ind mod gaderæs

Politiet har over sommeren slået hårdt ned mod fartbøller, der kører ulovligt ræs på gaden. Og det virker.

Fredag snuppede Københavns Vestegns Politi en 17-årig med alt for meget fart på.

Han kørte 125 km/t på en strækning, hvor man kun må køre 60. Selvom han havde kørekort, var han endnu ikke gammel nok til at køre uden en ledsager - og slet ikke så stærkt. Han fik derfra frakendt sit kørekort.

quote De tænker sig om, fordi deres kørekort er deres et og alt, og det vil de ikke miste. Der bliver stadig kørt stærkt, men ikke i samme grad.

Kim Madsen, leder af Færdelssektionen ved Københavns Vestegns Politi

"Mon ikke han er mere moden næste gang han får lov til at gå til køreprøve #visnuhensyn", skriver Københavns Vestegns Politi på Twitter.

Drengen var en del af en gruppe fartglade bilentusiaster, der over sommeren har haft for vane at mødes på i Ishøj, hvor de kører ræs to mod to.

- Det er et kendt fænomen for politiet. De mødes typisk på en stor parkeringsplads, hvorefter de kører ud i politikredsen og kører ræs. Ofte kører de meget stærkt til og fra. Gaderæs er ikke tilladt, det er generende for naboerne og så er det forbundet med stor fare, siger Kim Madsen, der er leder af Færdelssektionen ved Københavns Vestegns Politi.

- Derfor har vi også sat ekstra hårdt ind over sommeren, og vores indtryk er, at det har medvirket til at dæmpe kørslen, siger han.

Så sent som i maj kørte en BMW galt under et gaderæs i Køge og endte halvt inde i en forretning.

Kørekortet er et og alt

Fredag samledes omkring 100 fartbøller, mens der lørdag var hele 500 mødt op for at køre ræs og sparke dæk.

Fredag fik to personer - inklussiv den 17-årige, frakendt deres kørekort ubetinget, mens der også blev delt betingede frakendelser ud. Lørdag fik seks personer deres kørekort frakendt betinget.

- Vi har ikke fået stoppet, at de samler sig på "Striben", men vi har dæmpet de høje hastigheder. De tænker sig om, fordi deres kørekort er deres et og alt, og det vil de ikke miste. Der bliver stadig kørt stærkt, men ikke i samme grad, siger Kim Madsen.

Første gang politiet rykkede ud ved Striben tog de 12 kørekort. Nu er det ofte kun en håndfuld.

Ofte mødes stor gruppe med deres biler på store parkeringspladser ved butikkerne i Industridalen i Ishøj. Derfra kører de ud og kører ræs.

Traditionelt har der været såkaldte ’striber’ – dvs. veje, hvor motorinteresserede mødes og blandt andet kører ræs eller væddeløbskørsel – i Ishøj, Høje-Taastrup, Glostrup og Avedøre. Der er ofte tale om arrangementer, som kan flytte sig rundt og arrangeres ret spontant.

Frustrerede politikere

Ishøjs borgmester har tidligere udtrykt stor frustration med fartbøllerne, der samles på "Striben".

- Der er politiets og Ishøj Kommunes erfaring, at Striben Ishøj's arrangementer ofte ender i gaderæs på Ishøj Stationsvej, og det vil vi ikke finde os i, sagde Ole Bjørstorp, Socialdemokratiet dengang.

Ishøj Kommune satte derfor, efter godkendelse hos politiet, skilte op ved indgangen til Industridalen, der betyder at det ikke er lovligt at køre på vejen mellem klokken 21-5, med mindre man har et ærinde.

I Ishøj har problemet med gaderæs eksisteret længe.

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik