Politi efterforsker stenkast fra motorvejsbro

Københavns Vestegns Politi efterforsker en anmeldelse om stenkast fra en gangbro over Amagermotorvejen.

Et stenkast fra gangbroen over Amagermotorvejen nær Avedøre Havnevej tirsdag aften efterforskes af Københavns Vestegns Politi.

Tirsdag aften klokken 23.49 modtog politiet en anmeldelse fra en mandlig bilist, der havde set mindst to personer kaste en genstand ned fra gangbroen, der ligger et par hundrede meter før afkørsel 21 til Avedøre Holme.

Ifølge anmeldelse landede genstanden på vejbanen foran bilen. Ingen kom dog til skade ved hændelsen.

Som følge afspærrede politiet motorvejen og lavede undersøgelser på stedet. Her fandt de stykker fra en gul mursten på vejbanen ved gangbroen.

Manden, der anmeldte stenkastet, kørte i vestlige retning mod Avedøre og væk fra Amager i sin blå VW Polo.

Efterforskere undersøger nu hændelsen nærmere, hvor der fortsat udestår en række kriminaltekniske undersøgelser. 

- Det er en alvor forbrydelse at udsætte andres liv og førlighed for fare, straffen kan være hård, og jeg vil opfordre alle, som har set noget på stedet eller i øvrigt har kendskab til hændelsen om at henvende sig, siger politikommissær Ole Nielsen, der er efterforskningsleder af personfarlig kriminalitet.

Vidner eller folk med oplysninger i sagen kan henvende sig til Københavns Vestegns Politi på telefon 43 86 14 48.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

Christiania Pusher Street

65 personer sigtet for at sælge hash udenfor Christiania

Bomberør

17-årig risikerer forhøjet straf for at skyde med bomberør mod tre betjente

Politi tæt

Skønhedssalon holdt åbent, da politiet kom - kunde flygtede ud ad bagudgangen

Politibil

Politi efterlyste 13-årig: Nu er hun fundet i god behold

Hvidovre

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere