Kommuner i fællessag: Metro skal forlænges til Vestegnen

Metrolinjen til Ny Ellebjerg i Københavns Sydhavn skal forlænges til både Hvidovre Hospital og Rødovre Centrum, mener borgmestrene i de to vestegnskommuner.

Der kommer flere og flere borgere til vestegnskommunerne Rødovre og Hvidovre, der begge ligger langs kommunegrænsen til København.

Men flere mennesker kræver bedre infrastruktur.

Og hvis det står til borgmestrene i de to kommuner, Rødovres borgmester Erik Nielsen og Hvidovres ditto Helle M. Adelborg, som begge er fra Socialdemokratiet, er en stor del af løsningen for infrastrukturen at udvide metroforbindelsen fra København.

Det oplyser kommunerne i en fælles pressemeddelelse.

Metro til Hvidovre Hospital og Rødovre Centrum

Konkret ønsker borgmestrene, at metrolinjen skal udbygges og forbindes til henholdsvis Hvidovre Hospital og videre til Rødovre Centrum.

Ifølge kommunernes beregninger vil de ekstra stationer give op mod 30.000 passagerer om dagen, ligesom tusindvis af bilister vil blive flyttet til den kollektive trafik.

quote Det vil mindske både støjen fra motorvejene og den generelle trængsel på vejene igennem omegnskommunerne og ind og ud af København.

Helle Adelborg, borgmester i Hvidovre Kommune, soc.dem.

Alt i alt en løsning, der letter trængslen på hovedstaden veje og nedbringer rejsetiden for pendlerne.

- Hele hovedstaden er hårdt ramt af trængselsproblemer. Bilisterne spilder cirka 16,7 millioner persontimer årligt i trafikken på grund af trængselsudfordringer, og der er udsigt til, at det tal bliver fordoblet i 2035.

- Derfor vil en metrolinje til Hvidovre og Rødovre give rigtig god mening, fordi den vil få tusindvis af bilister over i den kollektive transport. Og det vil mindske både støjen fra motorvejene og den generelle trængsel på vejene igennem omegnskommunerne og ind og ud af København, siger Hvidovres borgmester Helle Adelborg.

Fakta

Supersygehus til tusinder – men kun tre buslinjer til døren

Allerede i 2021 bliver Hvidovre Hospital et af landets nye supersygehuse.

Hvert år er der over 516.000 ambulante patienter og omkring 200.000 besøgende, som gæster en indlagt på hospitalet. Desuden skal 5.200 medarbejdere dagligt til og fra arbejdet på hospitalet.

Alt i alt betyder det, at omkring 10.000 personer har brug for at komme til og fra Hvidovre Hospital – dagligt vel at mærke.

En metrolinje direkte til hospitalet vil derfor lette adgangen til både arbejde og hospital for flere tusinde mennesker og være en væsentlig opgradering fra de tre buslinjer som i dag har stoppested ved Hvidovre Hospital.

Rødovre boomer – men infrastrukturen følger ikke med

Hos nabokommunen Rødovre lyder argumentet for en metro, at kommunen er den tredje tættest befolkede kommune, mens kommunen fortsat oplever massiv tilvækst i nye borgere.

Derfor ønsker kommunen en forlængelse af metroen for at sikre forbedret kollektiv trafik for de mange borgere, som pendler til arbejde i hovedstaden.

quote Hvis der er en metro, som hurtigt kan transportere folk frem og tilbage mellem deres hjem og arbejdsplads, vil mange droppe bilen.

Erik Nielsen, borgmester i Rødovre Kommune, soc.dem.

Samtidig påpeger borgmester Erik Nielsen, at Rødovre Centrum også tiltrækker tusindvis af kunder om dagen.

- Vestegnen er et attraktivt sted at bo, og mange af vores borgere arbejder i København. Omvendt er der også mange, som pendler fra København og ud til de mange virksomheder, der ligger på Vestegnen, hver dag.

- Hvis der er en metro, som hurtigt kan transportere folk frem og tilbage mellem deres hjem og arbejdsplads, vil mange droppe bilen, og det vil være en stor gevinst for miljøet, og give langt mindre spildtid når virksomheder skal have medarbejdere og varer frem til kunderne, siger Rødovres borgmester Erik Nielsen.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Trafik

motorvej

Jubel og vrede over motorveje: 'Vi har kæmpet i 60 år for det her'

Hillerødmotorvejen

Se oversigten: Her er planen for milliardinvesteringer i infrastruktur i Region Hovedstaden

movia lempelser

I dag åbner busserne igen fordøren for passagerer

Hillerødmotorvejen

Regeringen klar med milliarder til Hillerødmotorvejen: Skal forlænges og udvides

Hvidovre

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere