"Dynamit Hari" er tilbage med supertid

Sprintersensationen fra Hvidovre, den 17-årige Kristoffer Hari er tilbage efter en længere skadespause og har netop løbet endnu en supertid ved ungdoms-DM.

Mens verdenseliten er samlet til atletik-VM i Beijing, har Danmarks største atletiktalenter samlet sig til ungdoms-DM.

Og her blev det til et glædeligt gensyn med stortalentet Kristoffer Hari, som har holdt lav profil de seneste år grundet mange skader.

Men det 17-årige sprinttalent, som har fået tilnavnet "Dynamit Hari", viste, at han er på vej tilbage i storform, da han løb sin næsthurtigste 100 meter-tid nogensinde med 10,42 sekunder.

- Jeg har været plaget af en masse skader hele den her sæson, så det har været superfedt endelig at kunne løbe igen. Jeg er så glad for, at jeg ikke kan mærke noget, og alt i alt er det bare en rigtig god oplevelse og en god dag for mig, fortæller Kristoffer Hari til TV2 Sport.

Som 15-årig præsterede Hari at løbe i tiden 10,37 sekunder, hvilket er den næsthurtigste tid af en 15-årig nogensinde.

Siden har skader holdt ham fra at nærme sig verdenstoppen yderligere, men nu er han klar til at jagte nye mål.

- Selvfølgelig er der OL næste år, som er inden for rækkevidde. Ellers er der et junior-VM, som jeg går hårdt efter, fortæller Kristoffer Hari.

En billet til OL i Rio de Janeiro vil kræve en tid på 10,26 sekunder.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Sport

20210430-181240-L-1920x1225we

Brøndby taber højst overraskende pokalfinale

Magnus Kaastrup 1

playUng fodboldspiller nægter at droppe drømmen trods tre diagnoser

Lyngbydirektør

Tilskuere bydes igen velkommen på landets stadioner: Lyngby-direktør er lykkelig

20_percent

playOL-skatere: Vi er bange for at køre ind i børnene

Hvidovre

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere