Fuld student skaber panik på motorvej

En stærkt beruset teenager skabte tirsdag morgen panik på Helsingørmotorvejen. Ingen er kommet til skade.

De glade studenterdage er ikke helt ufarlige. Det beviste en stærkt beruset 19-årig mand tirsdag morgen, hvor han havde forvildet sig ned på Helsingørmotorvejen mellem Gammelt Holte og Trørød.

Her går teenageren af uvisse årsager mod nord i nødsporet omkring klokken kvart i seks. Ifølge Nordsjællands Politi var den unge mand til fare for sig selv og trafikken.

Nordsjællands Politi sendte en vogn ud efter den 19-årige efter henvendelser fra bekymrede bilister. Den unge mand, der er fra Holte, blev kørt til sin bopæl af politiet.

Den 19-årige slipper for en bøde, oplyser Nordsjællands Politi.

- Vi har en del arbejde med studenter på afveje for tiden. Ham her trængte vist mest til at komme hjem og sove, lyder det fra Henrik Suhr, der er pressetalsmand ved Nordsjællands Politi.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

politi 112 politibil

Skud fra skydebane fik politiet til at rykke ud til Amager

Politi retten i glostrup 112

Anklager vil have ældre ægtepar idømt fængsel for hadforbrydelse mod ung kvinde

politi 112 politibil

Knivoverfald i Nordvest: Politiet efterlyser tre mænd

182875419_1391088584582504_6810450947341715862_n

Farvel til bilen - påvirket bilist kørte for 11. gang uden kørekort

Hillerød

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere