Alice reddede sin mands liv, da han faldt om med hjertestop

Alice Friis Hansen gav livreddende førstehjælp, da manden Peter Friis Hansen faldt om med hjertestop under løbetur. Nu er hun nomineret til pris.

Da Peter Friis Hansen faldt om under en løbetur i St. Dyrehave i december 2016, var han formentlig død, hvis ikke konen Alice havde reageret hurtigt.

Heldigvis holdt Alice Friis Hansen hovedet koldt og gav hjertemassage, mens redningspersonale rykkede ud. Det reddede Peters liv, og nu er Alice nomineret til prisen Årets Hjertestarter, som uddeles af Hjerteforeningen.

Det skriver Hillerød Posten.

Parret havde sammen trukket i løbetøjet og begav ud på ruten i skoven ved Hillerød, men efter kun 1,5 kilometer faldt Peter Friis Hansen om.

- Jeg var godt klar over, at det her var slemt. Og jeg tænkte 'bare det ikke var sket i skoven, hvor der ingen er der til at hjælpe. Jeg gik et øjeblik i panik og tænkte, at nu mister jeg alt. Men så var det som om, jeg fornemmede, at Peter sagde til mig i mit hoved, at jeg skulle tage det roligt og træde et skridt tilbage, siger Alice Friis Hansen til Hillerød Posten.

Derpå gav Alice sin mand hjertemassage i 13 minutter, indtil en lægebil og to ambulancer nåede frem til dem i skoven. Ved hjælp af en hjertestarter fik de stabiliseret Peter og derefter kørt ham på Rigshospitalet.

- Hvis ikke Alice havde været der, så var jeg her ikke i dag. Jeg er lykkelig for, at hun kunne hjælpe, siger Peter Friis Hansen til avisen.

Nomieret til pris

I dag har Peter Friis Hansen fået en pacemaker og lever sit liv nogenlunde som før løbeturen den dag i december.

Alice Friis Hansen er nu nomineret til prisen Årets Hjertestarter, der uddeles af Hjerteforeningen. Hun er en af tre finalister til prisen.

- Det er da stort at være nomineret, men jeg føler, jeg allerede har vundet det allerbedste. Jeg troede, jeg ville miste alt, men jeg fik det hele tilbage. Den følelse kan man slet ikke beskrive.

Hjertestop og genoplivning

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

IMG_2481

”Fantastisk” donation skaber glæde på herberg for hjemløse

anonym

Tidligere anbragt om døgninstitution: "Jeg vidste godt, det var forkert, det de gjorde."

Nexus foto

playKritik af døgninstitution for unødvendige magtanvendelser mod anbragte unge

løndumping amager

TV 2 afslører: Håndværkere på Amager arbejder til 30 kroner i timen

Hillerød

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere