Motorvej spærret: Lastbil ramte gangbro

På grund af frygt for sammenstyrtning af gangbro valgte politiet at spærre for trafikken på Motorring 3

En gangbro i Herlev, der forbinder Juni Alle og Ederlandsvej, blev  2. Pinsedag påkørt af en lastbil, med et gravemaskine på ladet, oplyser vagtchef Michael Bundgaard fra Københavns Vestegns Politi til TV 2 Lorry.

Ved påkørslen røg betonstykker af broen, og noget af det indvendige armeringsjern blev blotlagt.

Se flere billeder fra Local Eyes her.

 Politiet fik anmeldelsen lidt i klokken seks og valgte at lukke to vognbaner spor på Motorring 3, som broen går over. 

- Vi er jo ikke specialister, som kan se, om broen er ved at styrte sammen, så vi kontaktede Vejdirektoratet så de kunne besigtige den, fortæller vagtchefen.

Det viste sig, at der ikke var fare for sammenstyrtning. Og efter det blotlagte armeringsjern var blevet skåret over, blev der igen åbnet for trafik - lige som broen, ifølge politiet, igen kan benyttes.

Den 29-årige fører, som påkørte broen, er nu sigtet for blandt andet ikke at sikre sig, at hans køretøj kunne køre under broen, og for ikke at kontakte politiet efter ulykken, oplyser vagtchef Michael Bundgaard.

 

 

 

 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

Christiania Pusher Street

65 personer sigtet for at sælge hash udenfor Christiania

Bomberør

17-årig risikerer forhøjet straf for at skyde med bomberør mod tre betjente

Politibil

Politi efterlyste 13-årig: Nu er hun fundet i god behold

Kvinde overfaldet Tisvildeleje

Tidligere patient erkender dødelig vold mod læge

Herlev

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere