90-årig blev efterlyst - nu er han fundet i god behold

En 90-årig, dement mand fra Herlev er blevet fundet efter at have været forsvundet i mere end et døgn.

En 90-årig mand er torsdag aften blevet fundet i god behold, efter han tidligere på dagen nblev efterlyst af Københavns Vestegns Politi.

Den 90-årige, der er dement, havde forladt sin bopæl på Perikumhaven i Herlev onsdag. Siden havde ingen set ham, hvorfor politiet bad offentligheden om hjælp på Twitter.

Torsdag aften takker Københavns Vestegns Politi borgere, der hjalp med at lede efter manden.

Thomas Christensen, der vagtchef ved Københavns Vestegns Politi, forklarede tidligere på dagen efterlysningen med, at politiet var bekymrede for den 90-årige.

- Han har tidligere forladt sin bopæl og vandret rundt i området, indtil han blev fundet igen. Men vi er bekymrede over, at han ikke er kommet hjem endnu, lød det fra vagtchefen.

Skiller sig ud

Den 90-årige bor i eget hjem i Herlev og "kan som sådan godt tage vare på sig selv", sagde Thomas Christensen.

Manden er 158 centimeter høj, han er kraftigt bygget, og han har kort, hvidt hår. I forbindelse med efterlysningen gjorde vagtchefen opmærksom, at den 90-årige skiler sig ud med sin lave højde. 

- Med hans højde tænker jeg, at han skiller sig lidt ud, sagde Thomas Christensen. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik