Uklippede hække generer både borgere, kommune og trafik

Manglende klipning af private hække, buske og træer langs gade og vej er et stort problem i Halsnæs, melder kommunen.

Hække, buske og træer, der gror langt ud over fortove, veje og stier er et stort problem i Halsnæs.

De vildtvoksende hække fra private grunde er ikke kun til gene for fodgængerne, men også et problem for trafiksikkerheden, oplyser kommunen.

Herfra lyder det, at manglende beskæring er et voksende problem, og at der lige nu er ikke færre end 50 kommunale sager i gang på én vej. 

- Vi får flere daglige henvendelser fra borgere, som føler sig generet af det rundt om i kommunen, og vi ved, at problemet er langt større, fordi det langt fra er alle, der klager over det, selv om de føler sig generet, siger Kirsten Lundin, der er sagsbehandler i Trafik og Veje.

Lastbiler og busser i Halsnæs kommer dagligt i clinch med grene, og kommunen må kaste 7000 kroner efter det lokale busselskab, når et sidespejl er røget. Den tætte bevoksning får tit også den konsekvens, at renovationen ikke bliver afhentet, melder kommunen.

Grundejerens ansvar at beskære
Det er den enkelte grundejers ansvar at få klippet hække, buske og træer ned, inden de gror for langt ud over fortove, veje og stier langs deres grund.

- Om det er manglende vilje eller en forglemmelse fra grundejernes side, at de ikke får klippet, skal jeg ikke kunne sige. Men omfanget er et stigende problem, som både er til stor gene for andre borgere, som færdes på gader og veje, og uhyre tidskrævende for os i den kommunale sagsbehandling, siger Rikke Voss Hvelplund, der er chef for Miljø og Teknik i Halsnæs Kommune.

I Halsnæs skal beplantningen 'være klippet ind til skel op til en højde på 2,75 meter. Over de 2,75 meter må træers grene gerne vokse ud over fortov, cykelsti eller græsrabat, så længe de slutter mindst én meter fra kørebanekanten', oplyser kommunen.

Det er en ressource- og tidskrævende proces, når kommunen modtager en henvendelse om en hæk, der har uviklet sig til et lille stykke jungle.

Hver gang, kommunen får henvendelse, bliver der oprettet en sag, hvor en medarbejder fra kommunen skal ud og se på forholdene. Først udsendes et varsel til grundejeren om at få klippet inden 14 dage, som følges op af et påbud, hvis intet sker. Hvis heller ikke påbuddet har nogen effekt, bestiller kommunen nogen til at udføre opgaven, og udarbejder en regning for arbejdet til grundejeren.

Til dem, det måtte interessere, kan det oplyses, at den er på sammenhængende Vinderød Skov/Møllevangsvej,  at der i øjeblikket er 50 sager i gang. Vejen er placeret mellem Frederiksværk og Liseleje. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik