Kvinde død efter at være blevet ramt af tog

Politiet undersøger en personpåkørsel i Nordsjælland.

Der er tirsdag eftermiddag sket en personpåkørsel på Lokalbanen i Nordsjælland.

Mellem Frederiksværk og Ølsted er en kvinde blevet ramt af toget.

Det oplyser vagtchef David Borchersen ved Nordsjællands Politi til TV 2 Lorry.

- Vi modtog meldingen klokken 14.54 og er i øjeblikket deroppe for at undersøge det, siger han.

Det er endnu for tidligt for politiet at sige, hvad der årsagen til, at kvinden blev ramt af toget.

Politiet kender endnu ikke identiteten på den afdøde kvinde.

Ifølge vagtchef David Borchersen har man ikke afhørt lokoføreren, som formodes at være det eneste vidne.

- Så vidt jeg kan se, er det sket i et markområde, så der er nok ikke andre vidner, siger vagtchefen.

BT skriver, at kvinden er 46 år og fra lokalområdet.

Toget holder i øjeblikket stille, mens politiet arbejder på stedet.

 
 
Foto: Presse-fotos.dk
 
 
Foto: Presse-fotos.dk
 
 
Foto: Presse-fotos.dk
 
 
Foto: Presse-fotos.dk

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik