Kano kæntret: To reddede sig i land - sidste mand er væk

Politiet leder med dykkere og helikoptere efter forsvundet mand, der med to andre kæntrede i kano i Arresø.

Opdatering mandag klokken 08.20

Tidligere forlød det, at tre mænd i midten af 20'erne var kæntret i en kano i Arresø ved Frederiksværk, og at to af dem havde formået at redde sig selv i land.


Mandag morgen forklarer Nordsjællands Politi dog, at der kun befandt sig to personer i kanoen, mens den tredje person stod inde på Arresøs bred og holdt øje med dem.


Artiklen her er derfor blevet opdateret med de nye oplysninger.


Læs mere nyt i sagen her.

Helikoptere, dykkere og mandskab har søndag aften ledt efter en mand, der er forsvundet i vandet, efter at han sammen med en anden mand kæntrede i en kano i Arresø ved Frederiksværk.

Det oplyste vagtchefen ved Nordsjællands Politi.

En af de to mænd, der er i midten af 20'erne, formåede at redde sig selv i land. På bredden befandt sig en tredje mand, som kendte de to i kanoen. De har fortalt, at ingen i kanoen bar redningsveste.

Politiet modtog anmeldelsen klokken 18.39. Manden, der befandt sig på land opdagede, at der var noget galt og oplyste, at han kunne høre to personer i vandet, som råbte på hjælp, men som var ude af syne.

- Ingen af dem bar redningsvest, siger vagtchefen.

Manden, der var kommet i land, var våd og kold, men havde ikke umiddelbart behov for behandling.

Mandskab har hele søndag aften ledt efter den forsvundne mand i en omfattende eftersøgning, men klokken 22 er eftersøgningen indstillet på grund af mørkets frembrud, fortæller vagtchefen til sn.dk.

Politiet begynder at søge igen mandag morgen, når det er lyst.

Vagtchefen fortalte klokken 19.50, at man var i fuld gang "med alt hvad vi kan".

Både helikoptere, dykkertjenesten, Brand og Redning og politi langs søkanten ledte efter ham.

Det er i øjeblikket uvist, hvorfor kanoen kæntrede.

/ritzau/


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik