Politiet undersøger naturområder i eftersøgning af forsvundet kvinde

Nordsjællands Politi leder efter den efterlyste 46-årige kvinde fra Helsinge i naturområder omkring Helsinge.

En efterlyst kvinde fra Helsinge er ikke set siden den 6. januar.

Mandag og tirsdag har Nordsjællands Politi undersøgt flere naturområder omkring Helsinge med droner og hunde som led i efterforskningen, oplyser politiet.

Mandag ledte politiet ved Høbjerg Hegn i Helsinge og Solbjerg Engsø ved Kagerup, mens man tirsdag undersøger Valby Hegn og Helsinge.

Hvad der præcist ligger til grund for politiets tilstedeværelse i de to område , ønsker politiet ikke at oplyse, men de beder folk om at opholde sig mindst muligt i områderne, mens politiet er til stede.

Her ses billeder for efterforskningen mandag, hvor politiet undersøgte Høbjerg Hegn i Helsinge og Solbjerg Engsø ved Kagerup.
Her ses billeder for efterforskningen mandag, hvor politiet undersøgte Høbjerg Hegn i Helsinge og Solbjerg Engsø ved Kagerup.
Foto: Presse-fotos.dk

Nordsjællands Politi hører stadig gerne fra personer, der kan have brugbare informationer.

- Siden søndag har vi modtaget nogle henvendelser omkring kvinden, men vi beder stadig befolkningen om at henvende sig, hvis man ved noget, siger Nordsjællands Politi til TV 2 Lorry.

Den 46-årige kvinde, blev første gang efterlyst gennem politiets SMS-system lørdag eftermiddag.

Den 46-årige kvinde, blev første gang efterlyst gennem politiets SMS-system lørdag eftermiddag.
Den 46-årige kvinde, blev første gang efterlyst gennem politiets SMS-system lørdag eftermiddag.
Foto: Nordsjællands Politi

I nedtrykt tilstand

Ifølge Nordsjællands Politi er der omstændigheder, som giver grund til at tro, at kvinden er i nedtrykt tilstand.

Kvinden er cirka 170 centimeter høj, spinkel af bygning med mørkt kraftigt skulderlangt hår.

Hun er muligvis iført en grå halvlang softshell jakke af mærket Ilse Jakobsen.

Har du set kvinden eller i øvrigt har oplysninger til sagen, vil Nordsjællands Politi gerne kontaktes på telefon 114.

Flere efterlyste

Nordsjællands Politi hører også gerne fra vidner, der kan hjælpe politiet i sagen om den forsvundne Maria From Jakobsen, der ikke har været set siden den 26. oktober sidste år.

Selvom man ikke har fundet Maria From Jakobsens lig, er hendes mand, sognepræsten Thomas Gotthard, sigtet og varetægtsfængslet for drabet på hende.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik