Politiet efterlyser to personer i sag om brandstiftelse

Nordsjællands Politi efterlyser to personer i sag om brandstiftelse på en bodega i Græsted

I forbindelse med efterforskning af en sag, hvor der blev sat ild på Bodega Stalden med tilhørende beboelse på Græsted Hovedgade, efterlyser Nordsjællands Politi nu to personer.

Det oplyser politiet i en pressemeddelelse.

Brandstiftelsen skete den 28. marts klokken 01.46 ved, at der blev kastet en molotovcocktail gennem et vindue på bagsiden af bygningen.

Et overvågningskamera i området har optaget to personer komme gående ved Gribskovhallen forud for brandstiftelsen, og de to personer efterlyses nu i forbindelse med efterforskningen af sagen.

Ud fra videoovervågningen beskrives de to personer som:

Person A

  • Almindelig til slank af bygning

  • Iført mørk jakke med hætte

  • Iført mørke bukser med lys/hvid bred lodret stribe på siden af det nederste højre bukseben og hvid/lys bred lodret stribe på siden af øverste venstre bukseben

  • Lyse/hvide sko

  • Bar en hvid genstand, som lignede en plasticpose, foran sig.

Person B

  • Almindelig af bygning

  • Iført mørk dyneagtig jakke med hætte, mørkt tørklæde lignende for ansigtet

  • Iført lyse bukser med mørk/sort lodret stribe langs højre side

  • Mørke/sorte sko med lys/hvid sål

- Der er tale om en meget alvorlig sag. Derfor vil vi meget gerne høre fra borgere, som kan genkende personerne eller har andre oplysninger, der kan hjælpe i opklaringsarbejdet, siger Jakob Rahbek, leder af efterforskningen og politikommissær i Nordsjællands Politi.

Nordsjællands Politi kan kontaktes på telefon 114.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik