Politiet efterlyser ejer af tabt vielsesring: Hedder din ægtefælle dette?

Politiet har offentliggjort et foto af en vielsesring, der er fundet i Nordsjælland.

Er du gift med en Birgit?

Så bør du måske lige kaste et blik på din ringfinger. Det kunne jo være, du havde tabt din vielsesring.

Det er i hvert fald lige nu situationen for en ukendt mand - eller kvinde for den sags skyld.

Nordsjællands Politi har fået indleveret en tabt vielsesring af en borger, som har fundet den i Gilleleje på den nordsjællandske nordkyst.

Politiet har i den forbindelse bragt en efterlysning af ringens ejer på Twitter.

Personen, der ejer ringen, er gift med en Birgit.
Personen, der ejer ringen, er gift med en Birgit.
Foto: Nordsjællands Politi - efterlysningsfoto

Der står Birgit i ringen samt en dato, som den rette ejer kan bruge som "kodeord" for at få den udleveret hos politiet.

- Det er prisværdigt, at der er en borger, der har indleveret ringen. Sådan en kan jo have stor affektionsværdi, siger pressevagten ved Nordsjællands Politi til TV 2 Lorry.

Artiklen fortsætter under billedet.

Fakta om Birgit

  • Birgit er et pigenavn. 

  • Birgit er et ret almindeligt navn.

  • Birgit er et keltisk navn som betyder den lysende - gave.

  • Dansk form af Birgitte er keltisk og betydningen er: strålende. Den svenske helgeninde Birgitte af Vadstena er den mest kendte med navnet.

  • Varianter af navnet er blandt andet Birgith og Birgitt. Bridget, der er kendt fra engelsk, er også beslægtet med Birgit.

  • I januar 2020 var der 19.040 med navnet Birgit som første fornavn i Danmark. Et fald på 397 i forhold til 2019. Det er 2 procent færre med navnet Birgit.

  • Der er cirka 18 børn, der hedder Birgit.


Kilde: navnebetydning.dk., Danmarks Statistik

Politiet har i forbindelse med efterlysningen offentliggjort et foto af ringen, og hvis man genkender den og savner den, kan man sende Nordsjællands Politi en mail på nsj@politi.dk eller ringe til dem på 114.

- Og har du ikke fortalt Birgit, at du har tabt din vielsesring, skal vi nok holde tæt, skriver Nordsjællands Politi på Twitter.

Hænder et par gange årligt

Pressevagten ved Nordsjællands Politi oplyser, at det fra tid til anden hænder, at politiet modtager tabte vielsesringe.

- Det sker nogle gange om året. Det er ikke fordi, vi sætter det store i værk. Men vi mener, vi godt kan bringe en hurtig efterlysning i håb om, at det kan hjælpe ringen tilbage til dens rette ejer, siger pressevagten.   

_


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik