Politiet advarer mod farlig medicin tabt i gågade

Medicinen er farlig at indtage, og politiet opfordrer derfor borgere til at henvende sig, hvis de finder den.

Hvis du falder over noget tabt medicin omkring Gågaden i Helsinge, bør du straks kontakte politiet.

En borger har nemlig her til aften tabt sin lægeordinerede medicin omkring gågaden. Medicinen er farlig at indtage, og politiet opfordrer derfor borgere til at henvende sig på telefonnummer 114, hvis de finder den.

- Al medicin er farligt, hvis det indtages af nogen, som medicinen ikke er tiltænkt. Der er blevet tabt fem typer medicin, og vi ved, at der blandt andet var noget hjertemedicin og noget kolesterolnedsættende, oplyser kommunikationsansvarlig hos Nordsjællands Politi, Henriette Døssing, til TV 2 Lorry torsdag morgen.

Hvis personer ved et uheld indtager medicinen, skal der ringes 112.

Nordsjællands Politi udsendte advarslen onsdag aften på Twitter.

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik