Død mand i vandet ved Tisvilde havde vægte om livet

Politiet arbejder på at finde ud af, hvor og hvordan en død mand er endt i havvandet.

Den mand, der mandag blev fundet død i vandet ved Tisvildeleje, havde et tov bundet om livet, hvor der var monteret to vægtskiver på hver 7,5 kilo.

Det oplyser Nordsjællands Politi. 

Manden har ligget i havvandet mellem tre og syv dage, oplyser politiet til TV 2 Lorry. 

Tirsdag morgen er manden endnu ikke identificeret.

- Vi efterforsker sagen som et mistænkeligt dødsfald, og detaljerne vil jeg ikke gå ind i nu. Nu arbejder vi på at få ham identificeret, siger efterforskningsleder Henrik Gunst til TV 2 Lorry.

Klik her for at se flere billeder fra Local Eyes

Han fortæller, at manden er lys i huden, og at han blev fundet uden ret meget tøj på kroppen og uden ID på sig.  

Politiet skal nu prøve at finde ud af, hvor og hvordan manden er endt i havvandet.

- Det er slet ikke sikkert, at han er kommet i vandet der, hvor han er fundet, siger Henrik Gunst til TV 2 Lorry.

Nordsjællands Politi vil meget gerne høre fra borgere, der har oplysninger, som de mener kan være relevante for politiets videre arbejde i sagen. Politiet kan kontaktes på 114.

Liget af manden skal nu obduceres for at finde frem til en hel præcis dødsårsag. Obduktionsresultatet foreligger onsdag. 

Nordsjællands Politi afkræfter meldinger om, at manden blev fundet bagbundet. 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

politi 112 politibil

Skud fra skydebane fik politiet til at rykke ud til Amager

Politi retten i glostrup 112

Anklager vil have ældre ægtepar idømt fængsel for hadforbrydelse mod ung kvinde

politi 112 politibil

Knivoverfald i Nordvest: Politiet efterlyser tre mænd

182875419_1391088584582504_6810450947341715862_n

Farvel til bilen - påvirket bilist kørte for 11. gang uden kørekort

Gribskov

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere