Flasker med mystisk væske: Troede den ville eksplodere

To almindelige flasker var ved at eksplodere i Greve.

Indehaveren af en restaurant på Eriksmindevej i Greve fik sig et chok onsdag eftermiddag.

Pludselig røg der en halv liters flaske ind i restaurantet med noget boblende væske i.

Af frygt for at flaske ville eksplodere sparkede en person i restauranten hurtigt den boblende flaske ud igen.

En halv time senere var Krogårdskolen under en kilometer væk udsat for cirka det samme. Her var en mystisk flaske med sølvpapirskugler i blevet stillet på skolens område. 

Drengestreger med et strejf af alvor

Det viste sig, at indholdet af de to flasker ikke var så mystisk endda.

Politiet blev tilkaldt og undersøgte flaskerne, og her kom det frem, at personerne bag drengestregerne var kemi-glade.

Flasken, der blev kastet ind i restaurantet, var nemlig fyldt med cola tilsat Menthos-pastiller. Pastillerne får colaen til at reagere kemisk og frigiver en slags CO2-bombe, så colaen bruser over.

Se, hvordan det kan se ud her:

Det er sket før

Flasken på skolens grund derimod var fyldt med væske af lidt farligere karakter. Her havde nogen puttet sølvpapirskugler ned i noget afløbsrens. Den kombination danner en gas, der får flasken til at eksplodere.

Afløbsrens derimod er ikke så harmløst som cola, men kan ætse huden, hvis man får det på sig.

Midt- og Vestsjællands Politi mener, at begge flasker er placeret af de samme mennesker. Man betegner episoderne som drengestreger, som åbenbart er populære på Krogårdskolen. 

- Vi har talt med en lærer på skolen, der kunne oplyse, at man før har set sådan nogle flasker på skolens område, siger Martin Bjerregaard, der er kommunikationsrådgiver hos Midt- og Vestsjællands Politi.

Politiet har sendt flaskerne til nærmere undersøgelse for at samle flere spor.

- Vi kan glæde os over, at ingen kom til skade. De fik sig nok mere en forskrækkelse. Vi forfølger sporene, men kaster ikke de største ressourcer efter det, siger han.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik