Bil rullede rundt i voldsom soloulykke

Der var fem personer i den bil, der rullede rundt i en voldsom bilulykke i Karlslunde lørdag aften.

Fem personer var lørdag aften involveret i en soloulykke på Karlslunde Centervej. 

Se flere billeder på Local Eyes HER

I bilen sad fire unge mænd og en kvinde. Alle fem er efter ulykken uden for livsfare. En persons tilstand beskrives dog som kritisk, en anden som svært tilskadekommen og de tre sidste som uskadte.

 - Det er ikke ualmindeligt, at man i den type ulykker hvor bilen ruller rundt sagtens kan have personer, som er uskadte. Det kommer an på, om de har haft sikkerhedssele på, om hvad de har ramt på vejen, forklarer vagtchef Bent Sten Andersen fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Ulykken skete kl. 20.21, da bilen ville overhale, ifølge politiet har bilen angiveligt kørt for stærkt.

 - De kører med høj hastighed i en overhaling, hvorefter de passerer en bakke. Efter bakken kommer et skarpt højresving, og her når man ikke at tilpasse hastigheden til svinget, så bilen skrider af kørebanen, ruller rundt og lander ude på marken, forklarer vagtchefen.

Alle fem blev kørt til hospitalet, og i den forbindelse er det rutine, at der tjekkes enten med test eller blodprøve, om der har været alkohol involveret i ulykken.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik