Ærgerlig borger: Hvorfor tog kommunen ikke badebro ind?

Greve Kommune har i år valgt at udvide badesæsonen, og det er gået hårdt ud over badebroer på Greve Strand.

Da Tove Petersen fra Greve gik en tur ned på stranden tirsdag, så hun, at en badebro på den populære strand var i færd med at blive rusket fra hinanden af den stride blæst og de store bølger.

Hun havde dagen forinden set på Facebook, at en anden badebro lidt længere nordpå var blevet ødelagt af det hårde vejr, og hun fandt altså, at den sydligste badebro før Mosede Havn også havde lidt samme skæbne.

- Jeg ærgrer mig lidt over, at jeg ikke fik filmet det, for det så lidt vildt ud, da bølgerne slog ind og hele broen bevægede sig i takt, så den lignede en stor tømmerflåde, siger hun til TV 2 Lorry.

En badebro i Greve har lidt en lidt hård skæbne i det efterårsstride vejr. Broerne på stranden bliver vanligt taget ned 1. oktober, men i år forlængede kommunen badesæsonen
En badebro i Greve har lidt en lidt hård skæbne i det efterårsstride vejr. Broerne på stranden bliver vanligt taget ned 1. oktober, men i år forlængede kommunen badesæsonen
Foto: Tove Petersen

Tove Petersen forstår ikke, hvorfor broen i det hele taget stadig står, da de plejer at være taget ned på denne tid af året. Hun har derfor taget billeder og sendt dem videre til Greve Kommune.

- Vores badebro plejer at blive pillet ned af kommunen den 1. oktober, så det undrer mig, at det ikke er blevet gjort, og nu er den ved at blive smadret. Der er et stålstativ, som står fast, og så plejer de at tage træværket af,

På billederne, der altså er taget tirsdag, kan man netop se, hvordan der mangler store træstykker på badebroen, efter at der har været stormlignende tilstande i weekenden. Det ene stykke, er det yderste, som er lidt bredere end de øvrige og derfor fungerer som en platform.

- Det er både et spørgsmål om sikkerhed og økonomi. Der er stadig sejlere i vandet, der risikerer at blive ramt af de her store træstykker. Og økonomisk er det da fjollet, hvis man skal til at bruge penge på at bygge badebroen op igen til foråret, det er jo ikke fordi Greve Kommune har så mange penge i forvejen, lyder det fra Tove Petersen.

Borgmester: Derfor er badebroer ikke taget ned

Greves borgmester, Pernille Backmann, Venstre, forklarer hvorfor broerne ikke som vanligt er blevet taget ned 1. oktober.

- På grund af den gode sommer, har vi i år valgt at udvide sæsonen, fordi der stadig var badegæster nede på stranden, så det var ment som et servicetiltag. Det koster jo ikke noget at udvide badesæsonen, og så var det planen, at de her broer skulle være taget ned i mandags, men fordi vinden var som den var, så kunne de simpelthen ikke komme ud og gøre det, siger Pernille Backmann til TV 2 Lorry.

En badebro i Greve har lidt en lidt hård skæbne i det efterårsstride vejr. Broerne på stranden bliver vanligt taget ned 1. oktober, men i år forlængede kommunen badesæsonen
En badebro i Greve har lidt en lidt hård skæbne i det efterårsstride vejr. Broerne på stranden bliver vanligt taget ned 1. oktober, men i år forlængede kommunen badesæsonen
Foto: Tove Petersen

Derfor er kommunens folk blevet sendt ud for at fjerne broerne i dag, og borgmesteren håber ikke, at der er sket stor skade.

- Jeg ved endnu ikke, om de ødelagte broer kan laves, men det ved jeg senere, når der er blevet kigget på det. Hvis skaderne er store, så kan det give anledning til om vi fremadrettet skal droppe at udvide badesæsonen, selv om vi synes, det er en god idé. Men hvis det hurtigt kan sættes sammen igen, så er det nok ikke sidste gang, siger Pernille Backmann, der også vil rose borgerne for at gøre kommunen opmærksom på problemet.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

20071024-220631-2-1920x1282we

playI dag fylder et stykke dansk kulturarv 100 år - men det går kun én vej

25_seconds

playHus Forbi deler tusindvis af handsker og skiundertøj ud til hjemløse

John Schmidt Andersen

Før ville ingen investere i Vinge – nu står kommune med flere tilbud på hånden

40_percent

playSverige åbner grænsen for skilsmissebørn med ledsager

Greve

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere