Løkke: Øresundsregionen sat tilbage

Sveriges krav om id-kontrol koster velstand og arbejdspladser i Øresundsregionen, siger den danske statsminister..

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) er ikke begejstret for den svenske regerings plan om at indføre id-kontrol i den offentlige trafik over Øresund.

Det kan nemlig både koste vækst og velstand, samtidig med at det kan betyde flere asylansøgere.

- Svenskerne har haft deres egen udlændingepolitik. Den er de åbenbart ved at segne under, siger Lars Løkke Rasmussen.

Flygtningestrømmen til Sverige har efterhånden udviklet sig til en folkevandring. Det har fået de svenske myndigheder til at reagere med id-kontrol ved grænsen til Danmark i form af et såkaldt transportøransvar.

Det vil sige at civile transportvirksomheder, der fragter folk over grænsen, kan blive tvunget til at føre kontrol med passagerernes pas og id, og det er den danske statsminister ikke tilfreds med.

- Det, der er optræk til nu, er, at man tager instrumenter i brug, hvor man i virkeligheden jo altså tvinger udviklingen i Øresundsregionen baglæns med risiko for tabte arbejdspladser og tabt velstand.

- Det er et svensk problem. Det er skabt af Sverige, det er ikke skabt af os, siger statsministeren.

Statsministerens utilfredshed skyldes, at et svensk transportøransvar kan få to konsekvenser for danskerne.

For det første vil flere flygtninges og migranters rejse mod Sverige blive forhindret, og det kan resultere i flere asylansøgere i Danmark.

Derudover bliver det sværere for danskere og svenskere at bevæge sig frit over landegrænsen, og derfor frygter statsministeren, at det vil sætte både vækst og arbejdspladser over styr.

Sverige, der allerede har indført grænsekontrol, har annonceret, at transportøransvaret vil træde i kraft fra 4. januar 2016.

Den danske regering planlægger at fremsætte lovforslag om et lignende system, hvor danske transportvirksomheder skal føre id-kontrol ved grænsen til Tyskland, hvis Danmark også beslutter at indføre midlertidig grænsekontrol.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Politik

udlejningskøretøjer

Flertal vil opkræve højt gebyr fra udlejningsløbehjul og cykler: Helt absurd, lyder kritikken

20201209-103931-L-1920x1280we

Kritikere vil udskyde Lynetteholm-plan til efter nedlukning - online debat er ikke nok

Line Barfod

Politisk sværvægter valgt som Enhedslistens borgmesterkandidat

Ulovlig hegn ved havn

playTrodser regler og indhegner havnefront: "Det er at pisse på fællesskabet," raser politiker

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere