Kunstgræsbane og klimatilpasningsanlæg i én og samme løsning

Som noget nyt er kunstgræsbanen med sand i stedet for gummigranulat.

Hvad har fodbold og klimatilpasning med hinanden at gøre?

En hel del, hvis du spørger Glostrup Kommune og Glostrup Forsyning. De to parter er nemlig  gået sammen og har lavet en fælles løsning til 20 millioner kroner, der skal mindske oversvømmelser og gøre det muligt, at der kan spilles endnu mere fodbold.

På en nyåbnet kunstgræsbane på Glostrup Stadion, er der nemlig kapacitet til cirka 6000 kubikmeter vand.

Den nye kunstgræsbane er sunket en meter ned i jorden, så store mængder regnvand kan opbevares i bassinet under banen og ikke i folks kældre.

- Det er jo en genial løsning, at vi kan slå to fluer med et smæk. Vi mangler virkelig en kunstgræsbane mere. Den vi har er både for lille og fuldstændig booket op. Derudover har vi en frygtelig masse vand, som vi skal af med, når det regner, siger John Engelhardt, borgmester i Glostrup Kommune, Venstre til TV 2 Lorry. 

Samtidig er der på den nye bane brugt sand i stedet for gummigranulat, der normalt er på kunstgræsbaner, og derved spares der for unødig mikroplast.

Indviet med taler og kamp

Lørdag eftermiddag blev den nye kunstgræsbane indviet med både taler og fodboldkamp på Glostrup Stadion.

Og de første fodboldspillere, der fik lov at betræde den, var ganske begejstrede.

- Jeg synes, den er fed. Den er anderledes. Bolden glider meget hurtigere her, og derfor giver det nogle fordele. Banen er meget større, så der var mange flere dybdebolde, der løb fra mig, siger Arman Dehestani, angriber i Glostrup Fodbold Klub til TV 2 Lorry.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik