Barnegrav dukket op på letbanegrund

Arkæologer har gjort et overraskende fund på en letbanegrund i Glostrup. Borgmester glæder sig.

Museet skulle fjerne en del muldjord, før de kunne komme i gang med udgravningerne på grunden, hvor letbanetogene i fremtiden skal 'overnatte' og vedligeholdes. Foto: Hovedstadens Letbane - pressefoto

Gennem den seneste tid er der blevet gravet på livet løs i Glostrup, hvor der skal bygges et nyt kontrol- og vedligeholdelsescenter, som skal servicere fremtidens letbanetog.

Men nu er der så pludselig dukket en tudsegammel barnegrav op under udgravningerne.

Graven går helt tilbage til Jernalderen, som nærmere bestemt var i perioden 500 f.Kr. til år 850 e.Kr.

De eneste rester, man har fundet fra barnet, er et tandsæt. Men alene ud fra det har man kunnet konkludere, at der er tale om et barn på 5-9 år, oplyser Hovedstadens Letbane i en pressemeddelelse.

Perler afslører barnets køn

Faktisk har der siden slutningen af bronzealderen, som dækker perioden 1700 – 500 f.Kr, boet mennesker spredt på gårde i området, og de har efterladt sig spor i form af lerkar, glasskår og grøfter.

Under udgravningerne har man desuden fundet to lerkar, resterne af en bronzenål samt 33 perler af glas og rav i forskellige farver.

Perlerne tyder på, at det var en pige, og graven er placeret tæt på huset og ikke i fælles gravpladser, som det ellers var normalt dengang, fortæller Jonas Sigurdsson, museumsinspektør på Kroppedal Museum, som har stået bag udgravningerne.

Nærbillede af en del af perlekæden, som blev fundet i en grav. Foto: Hovedstadens Letbane - pressefoto

- Det skyldes måske, at familien af følelsesmæssige årsager gerne ville begrave pigen tæt på. Det vil de nærmere undersøgelser vise, siger Jonas Sigurdsson i pressemeddelelsen.

Han fortæller, at museets udgravninger på letbanegrunden bød på flere overraskelser.

- Vi fandt masser af arkæologiske spor, og det var overraskende. Glostrup blev i lighed med andre steder i hovedstadsområdet udbygget i en tid, hvor arkæologiske undersøgelser ikke blev lavet i samme omfang som i dag, så vi ved kun lidt om områdernes fortid. Nu ved vi, at der har boet mennesker lang tid tilbage, siger museumsinspektøren.

Gårde bygget flere gange

Ud over to grave resulterede undersøgelsen i fund af 19 forskellige huskonstruktioner fra slutningen af bronzealderen til germansk jernalder (700 f.Kr. til 600 e.Kr.).

Der har ikke været tale om en egentlig landsby, men mere om enkeltliggende gårde, der gentagne gange er blevet bygget inden for det samme område. De seneste år har arealet været dækket af en ’lille skov’, som altså blev ryddet sidste år for at gøre plads til byggeriet af Hovedstadens Letbane. 

Arkæolog Ditte Kroner Gaarde fra Kroppedal Museum har netop fundet de første perler i barnegraven. Foto: Hovedstadens Letbane - pressefoto

Borgmester glæder sig

Det glæder borgmester John Engelhardt (V), at nutidens letbanebyggeri har medført ny viden om datidens Glostrup.

- Vi bor i et område med masser af liv og aktivitet – og sådan har det åbenbart været i mange år. Det er vigtigt at vide noget om det sted, man bor, og det glæder mig, at arkæologierne har kunnet bruge letbanebyggeriet til at blive klogere på Glostrups fortid. Nu glæder jeg mig til at se, hvad de uddybende undersøgelser viser, siger John Engelhardt.

De forskellige genstande, huse og grave skal nu undersøges nærmere og give arkæologerne endnu mere viden om livet i Glostrup gennem tiden.

I 2025 vil 29 letbanetog suse rundt på skinnerne og køre til reparation eller vask i det nye kontrol- og vedligeholdelsescenter i Glostrup.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik

Kulturkalenderen

Hvad sker der i Lorryland i dag?