32-årig solgte falske fakturaer for millioner: Nu er dommen faldet

En 32-årig mand fra Brøndby skal to år i fængsel for at sælge falske fakturaer for 3,8 millioner kroner til et finansfirma.

En 32-årig ejer af et renoveringsfirma i Brøndby solgte 32 fakturaer for arbejde til i alt 5,5 millioner kroner, hans firma havde udført for en række virksomheder, til et finansfirma i København.
 
Finansfirmaet tjekkede, om nogle af de virksomheder, som skyldte renoveringsfirmaet penge, havde indsigelser mod gælden. Det havde de ikke, svarede de.

Derefter købte finansfirmaet den samlede gæld i fakturaerne for 3,8 millioner kroner og begyndte at opkræve pengene hos de skyldige virksomheder.

Men så kom indsigelserne – og det viste sig, at gælden slet ikke fandtes, renoveringsarbejderne var fup og fakturaerne falske. 

quote Det er en ret usædvanlig sag med en nøje planlagt stor økonomisk svindel om salg af komplet fiktive gældsposter.

Cecilie Kronborg, anklager, Københavns Vestegns Politi. 

Det skriver Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse. 
 
Torsdag den 13. juni sad den 32-årige ejer anklaget for at have bedraget finansfirmaet ved at sælge dem falske fakturaer for 3,8 millioner kroner. Ifølge anklagen var det også den 32-årige selv, som via falske mailadresser til de fakturerede firmaer, bekræftede gælden, da finansfirmaet kontrollerede det.  
 
- Det er en ret usædvanlig sag med en nøje planlagt stor økonomisk svindel om salg af komplet fiktive gældsposter, siger anklager Cecilie Kronborg, Københavns Vestegns Politi. 

Retten i Glostrup idømte den 32-årige to års fængsel.  
 
I straffen indgik desuden tyveri af tagmaterialer til over 30.000 kroner fra byggepladser.
 
Tiltalte ankede dommen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik