Tidligere anbragte børn skal hjælpe kommune med tilsyn af døgninstitutioner

Gladsaxe Kommune har netop indgået et samarbejde med tidligere anbragte om at forbedre forholdene for de gladsaxebørn, som i dag er anbragt udenfor hjemmet.

Som den første kommune i landet har Gladsaxe indgået et samarbejde med tidligere anbragte børn, der er en del af organisationen De Anbragtes Vilkår.

De skal hjælpe kommunen med at undersøge de forhold, nuværende anbragte børn og unge fra Gladsaxe lever under, og samtidig skal de rådgive kommunens socialrådgivere.

- Vi tror, at de frivillige, der kommer fra organisationen, er i stand til bedre at kunne få en god dialog med vores anbragte børn og unge end den kommunale sagsbehandler, fordi de tidligere anbragte selv har været i det, siger borgmester i Gladsaxe, Trine Græse (S), til TV Lorry.

Hvem er De Anbragtes Vilkår?

  • De Anbragtes Vilkår er en interesseorganisation stiftet af tidligere anbragte.


  • De arbejder for at styrke nuværende og tidligere anbragtes vilkår og ønsker at udligne forskelle mellem anbragte og ikke-anbragte børn og unge i Danmark.


Kilde: deanbragtesvilkar.dk

Formanden for De Anbragtes Vilkår, David Adrian Pedersen, er også selv tidligere anbragt, og han mener også, at de i organisationen kan se nogle ting, som man ikke nødvendigvis ser, hvis man ikke selv har været anbragt i sit liv.

- Vi ser efter, om de anbragte børn og unge har de samme vilkår som alle andre. For eksempel oplever cirka halvdelen af alle anbragte, at de ikke kan være sammen med venner udenfor deres anbringelsessted eller tage venner med hjem til deres anbringelsessted i deres fritid, fortæller han.

David Adrian Pedersen nævner også, at de for eksempel vil se efter, om de voksnes relation til børnene er varm og nærværende og ikke distanceret og kølig. 

- Det er måske for meget at forlange, at det skal være en decideret mor- og far-relation, de anbragte børn skal have til de voksne, men vi skal derhenad, siger han.

TV 2 dokumentar gør indtryk

Børn og unges vilkår i døgninstitutioner har fyldt meget i mediebilledet det sidste stykke tid, efter TV 2 bragte dokumentaren "Nødråb fra børnehjemmet".

I dokumentaren ser man private mobiloptagelser, der viser trusler og hårdhændet behandling af unge drenge på døgninstitutionen Godhavn i Tisvildeleje.

Og David Adrian Pedersen mener ikke, at forholdene på Godhavn er enestående, selvom han også fremhæver, at det langt fra gør sig gældende på alle døgninstitutioner.

- Problemet opstår, hvis man tror, at anbragte ikke skal have samme vilkår som andre børn og unge. De fortjener præcis samme behandling som alle andre, siger han.

Hvad vil det sige at være anbragt?

Når man er anbragt, bor man ikke sammen med sine forældre.


Man kan for eksempel bo:

  • I en døgninstitution
  • I en plejefamilie
  • På et opholdssted

Gladsaxes borgmester har ikke kendskab til, at de problemer, der bliver fremhævet i dokumentaren, også gør sig gældende de steder, kommunens børn og unge er anbragt.

Men dokumentaren har gjort indtryk:

- Det understreger jo bare vigtigheden af, at man får nogen, der kan snakke med de anbragte børn direkte. Snakke med dem om, hvordan det går, der hvor de er, og hvad de ønsker af livet, siger Trine Græse.

David Adrian Pedersen håber, at De Anbragtes Vilkår vil indgå lignende samarbejdsaftaler med andre kommuner.

Nu til Greve Kommune. Her vil man ikke længere sende børn til døgn-institutionen Godhavn i Tisvildeleje. Så klar er meldingen efter TV 2s dokumentar "Nødråb fra Børnehjemmet", der blev sendt i aftes. Samtidig mener borgmesteren i Greve Kommune, at Socialtilsynet har svigtet

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik