Julebelysning stjålet: Det bliver ikke rigtig jul i år

Fem kilometer lange kabler er stjålet, og en hovedgade må derfor undvære julebelysning i år. Vi kan nok ikke nå at finde en løsning, lyder det.

Hvert år bliver der hængt lyskæder op over Søborg Hovedgade for at sprede julestemning i byen. Men den tradition må man undvære i år.

Det skriver Gladsaxebladet.

Da en elektriker i starten af november åbnede døren til det lager, der opbevarer de flere kilometer lange kabler til julebelysningen, var der kun sølle halvanden meter kabel tilbage i rummet. Det var alt, hvad tyvene havde efterladt.

- Elektrikeren ringede til mig og fortalte, at kablerne var blevet stjålet, og jeg tænkte: "Det ser sort ud det her". Vi arbejder på højtryk for at finde en løsning, men det er en nærmest umulig opgave at nå det til 1. december, siger den triste formand for Handelsforeningen for Søborg og Omegn, Niels Nebeling.

Ikke jul i år

Ifølge formanden tager det cirka to måneder at få produceret de specielle kabler, og det tager efterfølgende 20 dage at sætte julebelysningen op. Han har derfor meddelt kommunen, at julebelysningen formentlig er aflyst.

- Uden julebelysningen bliver det ikke rigtig jul i år. Så vi må holde dobbeltjul næste år, mener Niels Nebeling.

Ifølge Niels Nebeling er der blevet stjålet for 190.000 kroner, og tyveriet har fået handelsforeningen til at sikre julelageret ekstra meget nu.

- Jeg forventer ikke, at det kan ske igen, siger han.

Selvom der ikke er julebelysning over Søborg Hovedgade i år, kommer der stadig til at være lys i juletræet foran rådhuset.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

Godhavnsdreng

playJuraprofessor: Godhavnssagen kan åbne ladeport af lignende sager

Opholdsforbud

Risiko for angreb i bandekonflikt forlænger opholdsforbud

20190813-134904-l-1920x1277we.jpg

play17 Godhavns-børn får 300.000 kroner hver for misrøgt

nedim_yasar.jpg

Livstidsdømt mand frifundet for drab på radiovært

Gladsaxe

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere