Rådyr fanget i pool - brandmænd kom til undsætning

Et rådyr havde onsdag morgen forvildet sig ned i en privat pool, hvorefter brandvæsenet kom det til undsætning.

På en villavej i Bagsværd fik beboerne sig en sød, pelset overraskelse, da de onsdag morgen kiggede i deres pool.

Poolen er normalt forbeholdt badende mennesker, men det var et vildt rådyr ikke informeret om.

Rådyret havde forvildet sig ned i vandet, hvor det lå og plaskede rundt, men havde svært ved at komme op derfra.

Beboerne kontaktede derfor brandvæsenet, som kom rådyret til undsætning.

- Da vi kommer frem, har ejerne af huset fået det ind til kanten med en sneskovl, fortæller Rasmus Storgaard, indsatsleder i Beredskab Øst, til TV 2 Lorry.

Artiklen fortsætter under billedet

Det er uvist, hvordan rådyret var endt i bassinet.
Det er uvist, hvordan rådyret var endt i bassinet.
Foto: Presse-fotos.dk

Brandmændene fik dyret viklet ind i håndklæder for at berolige det skræmte rådyr og tørre det. Efterfølgende ringede de til Dyrenes Beskyttelse for at høre, hvad de skulle gøre med det vildfarende rådyr.

- Vi spurgte om, vi kunne lukke det ud i naturen igen, og det kunne vi godt, fik vi at vide af Dyrenes Beskyttelse, lyder det fra Rasmus Storgaard.

De gik derfor et par 100 meter med rådyret for at finde et skovområde, det kunne sættes fri i. Da brandvæsenet havde fundet et passende område, blev rådyret sat fri, og hurtigt efter løb det væk uden at være kommet noget til.

 
 
Foto: Presse-fotos.dk

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik