Kommune siger undskyld til ukrainere i speget boligsag

Flere ukrainere har følt sig presset af Furesø Kommune til at flytte i almene boliger. Nu siger kommunen undskyld i sagen og ændrer praksis.

Furesø Kommune siger nu undskyld til en gruppe ukrainere i kommunen. 

- Vi lægger os fladt ned og siger: Det var bare ikke den måde, det skulle være på, siger Flemming Sommer, der er centerchef i Jobcenter Furesø i Furesø Kommune. 

Han erkender samtidig, at kommunen har begået en fejl i en sag om anvisning af boliger.

Samtidig ændrer kommunen praksis i den spegede boligsag, der har fået både Konservative og Enhedslisten i byrådet til at kritisere kommunens metoder over for ukrainerne i kraftige vendinger. 

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Jobcenterchefen i Furesø Kommune beklager nu den ukrainske boligsag.
Jobcenterchefen i Furesø Kommune beklager nu den ukrainske boligsag.
Foto: Roni Jafar / TV 2 Lorry

Ukrainere presset af kommunen

Ifølge den konservative 2. viceborgmester Lars Carstensen begyndte boligsagen for flere måneder siden. 

Kort fortalt er baggrunden for sagen, at omkring 60 ukrainske flygtninge bor midlertidigt i det, der bliver kaldt Ukrainehuset i Værløse. En bygning, der er ejet af Widex, der producerer høreapparater. 

Ejeren lavede bygningen om til flygtningeboliger og har lånt lokalerne ud til kommunen. Her har ukrainerne et særligt fællesskab i en svær tid. 

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Ukrainerne i Ukrainehuset i Værløse kan nu blive boende, hvis de har lyst.
Ukrainerne i Ukrainehuset i Værløse kan nu blive boende, hvis de har lyst.
Foto: Roni Jafar / TV 2 Lorry

Men flere af ukrainerne har følt sig presset af kommunen og jobcentret til at tage imod almene boliger, selv om de helst vil blive boende i Ukrainehuset. 

Det fortæller Konservatives Lars Carstensen, der også er manden, der fik idéen til huset og fik ejeren med i projektet. 

- Da ukrainerne flyttede ind, fik de lovning på, at de kunne bo her i to år. Men alligevel fremturer kommunen med at tvangstildele dem almene boliger, som de egentlig ikke vil have, fortæller Lars Carstensen og fortsætter: 

- For de vil gerne blive boende i Ukrainehuset, hvor de har et fællesskab, og hvor børnene leger med hinanden, og hvor de kan støtte hinanden, når de har problemer, supplerer den konservative politiker, der sammen med partiet har bedt om at få taget sagen op i byrådet.

Det bekræfter en af de ukrainske beboere.

- Jeg kan lide at bo her med min mor og mine nye venner, siger Daryna Yevpak, der boede i Kyiv, inden hun flygtede til Danmark med sin mor, der altså også bor i Ukrainehuset.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Konservatives Lars Carstensen har oplevet, hvordan flere ukrainere er blevet presset af kommunen.
Konservatives Lars Carstensen har oplevet, hvordan flere ukrainere er blevet presset af kommunen.
Foto: Roni Jafar / TV 2 Lorry

Ukrainer fik to dage til at svare

Ifølge Konservative har kommunen flere gange haft indkaldt ukrainerne til stormøder. 

Her har ukrainerne blandt andet fået at vide, at de vil blive anvist og tildelt en permanent bolig væk fra Ukrainehuset. Ifølge Lars Carstensen fortalte kommunens folk også, at ukrainerne skulle sige ja.

- Det vil sige, at de kunne godt sige nej. Men så ville de blive smidt på gaden, tilføjer han. 

TV 2 Lorry er også i besiddelse af et dokument, der er sendt til en af ukrainerne. Heri får vedkommende to dage til at svare ja eller nej til et tilbud om en permanent bolig. 

Samtidig står der også, at: 

"Retten til at bo i den midlertidige bolig ophører, da du har fået anvist en permanent bolig."

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

I brevet her får en ukrainer to dage til at svare på et boligtilbud. Samtidig får vedkommende at vide, at personen nu bliver opsagt i sin nuværende bolig i Ukrainehuset.
I brevet her får en ukrainer to dage til at svare på et boligtilbud. Samtidig får vedkommende at vide, at personen nu bliver opsagt i sin nuværende bolig i Ukrainehuset.
Foto: Privatfoto

Det er altså den ordlyd og fremgangsmåde, som Furesø Kommune nu beklager og tager afstand fra. 

- Vi kommer ikke til at anvise boliger via brev på den måde fremadrettet, oplyser jobcenterchef Flemming Sommer. 

Furesø Kommune og jobcentret vil nu i stedet søge dialog med ukrainerne i stedet for at sende dem et kontant brev.

Men jobcenterchefen ser stadig helst, at ukrainerne flytter ud for at blive integreret bedre.

Direkte adspurgt siger Flemming Sommer dog, at ukrainerne nu ikke skal flytte fra deres midlertidige bolig i Ukrainehuset, hvis de siger nej til en permanent bolig. 

De kan altså blive boende, og det glæder Daryna Yevpak.

- Det er meget vigtigt for mig og de mennesker, der bor her, siger den 31-årige ukrainer.

Jobcenter skal kigges efter i sømmene

Enhedslisten og Konservative vil nu have undersøgt kommunens praksis på området. 

- Det er jo helt utilstedeligt, hvis vi rykker eller rokker ved den tryghed, som de har opnået i Ukrainehuset, fortæller Helle Vallentin, byrådsmedlem fra Enhedslisten, mens Lars Carstensen fra Konservative går skridtet videre. 

- Den her sag har jo stået på i det meste af tre måneder. Man har haft rigeligt af tid til at ændre kurs. Og jeg kunne godt tænke mig, at vi får kigget vores jobcenter efter i sømmene og får kigget på den forvaltningspraksis, der er, siger han.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Der bor omkring 60 ukrainere i Ukrainehuset.
Der bor omkring 60 ukrainere i Ukrainehuset.
Foto: Roni Jafar / TV 2 Lorry

Dansk Flygtningehjælp: Et dilemma

TV 2 Lorry har bedt Dansk Flygtningehjælp om at se på kommunernes anvisninger af boliger til flygtninge.  

Ifølge chefen for viden og udvikling, Mette Blauenfeldt, er det en svær sag.

- Det er vældigt forståeligt, at de flygtninge, der bor der, gerne vil blive boende. Men for kommunen er der også nogle ting, man skal tage hensyn til. Det kan være i forhold til økonomi eller nye flygtninge, der ankommer til kommunen, som også skal have et sted at bo, fortæller Mette Blauenfeldt. 

Hun tilføjer: 

- Og så er der også det hensyn, som jeg tænker, kommunen også har overvejet, at skal man bo her i længere tid, så ved vi godt, at det bliver nemmere for integrationsforløbet, når man har sin egen bolig. Men det er et dilemma - både for flygtningene, men også for kommunen, afslutter chefen for viden og udvikling i Dansk Flygtningehjælp.

At nye flygtninge, der ankommer til Furesø Kommune, også skal have et sted at bo er da også en af hovedårsagerne til, at der er opstået et behov for, at en række flygtningen løbende flytter til permanente boliger. Det understreger kommunen også i en pressemeddelelse på deres hjemmeside

"Furesø Kommune har gennem årene håndteret indkvartering af flygtninge på den måde, at borgere, der er blevet i stand til at forsørge sig selv, anvises til en permanent bolig. Dette for at fremme integration og for at sikre, at der er tilstrækkelig med kapacitet i de midlertidige boliger, der er til rådighed."

"I de statslige fordelingstal står Furesø til at skulle modtage ekstra 70 ukrainske flygtninge i den kommende tid, hvilke understreger behovet for, at borgere med job flytter til permanente boliger. (...) For at bevare muligheden for at tage godt imod nye flygtninge er derfor behov for, at de nuværende flygtninge, der kan og vil, flytter til permanente boliger.", skriver kommunen blandt andet. 

Kommunen slår dog fast, at det er vigtigt at der tages hensyn til den enkelte families situation.






_

_


Mest læst i dag

Se flere

Politik

20221011-185629-L-4538x2547ma

Udvalg skal drøfte kritik af advokatundersøgelse ved ekstraordinært møde

Daryna Yevpak

playKommune siger undskyld til ukrainere i speget boligsag

20200118-155319-L-1920x1077we

Kommune vil se på, om folkeskoleelever skal møde senere

20201001-205550-7-5250x2947ma

Kommuner opfordrer staten til at hjælpe med at huse ukrainere


Furesø


Forsiden lige nu

Se flere