Issejlere på tynd is i Nordsjælland

Issejlere må fræse rundt på de frosne søer, før man må stå på skøjter.

Det er seks år siden, de sidst kunne ”sejle” på Arresø, så der var trængsel denne søndag.

På skiltene rundt om søen stod der 'adgang på isen forbudt – bare ikke for issejlere.'

En issejler regnes nemlig for et fartøj, og så er det op til styrmanden at vurdere, om det er forsvarligt at drage ud på isen.

- Vi har ispinde, redningsveste og pigsko på, siger Kim Clemen, der i mange år har dyrket issejlads.

Der var søndag den 7. februar gang i issejladsen på Arresø.
Der var søndag den 7. februar gang i issejladsen på Arresø.
Foto: TV 2 Lorry

Han skøjtede over isen i dag med op til 60 kilometer i timen og han er ikke alene. Folk fra hele Sjælland valfarter til Arresø for at dyrke deres hobby og få deres indre issejler luftet.

I normalt blæsevejr kan båden komme op på mellem 40 til 60 kilometer i timen, mens hastigheder over 90 kilometer i timen kræver både et godt blæsevejr og rutine.

Issejlads før skøjtning

Arresø er ikke mere end 5,6 meter dyb på det dybeste sted, og selvom den er Danmarks største sø, så gør den lave dybde, at der mindre vand at nedkøle - og dermed dannes der hurtigere is på søen.

- Har man et hårdt arbejde, så er det bare med at komme ud på isen. Man sletter direktøren og hele lortet – de kan rende en, ja ha ha, siger Kim Clemen, i højt humør, inden han sætter sig under sejlet og glider ud på Arresø.Issejlere på tynd is.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik