Se videoen: Her bliver nyt 81 meter højt udsigtstårn opført

Zoologisk Have opfører et midlertidigt udsigtstårn på toppen af Valby Bakke over sommeren.

Køerne i København Zoo får i disse dage en ny nabo.

Og den er ikke for folk med højdeskræk

Det er nemlig det 81 meter høje udsigtstårnet, Zoo Skyliner, der er ved at blive samlet.

Tårnet, der er næsten dobbelt så højt som havens 43 meter høje og ikoniske Zootårn, tilbyder panoramaudsigt over hele hovedstaden.

quote Vi har fået en helt særlig tilladelse til at stille den op her og nu - så det bliver sådan en once in a lifetime-experience

Jacob Munkholm Hoeck, kommunikationschef i København Zoo

Og skal man tro Zoo, så kan havens modige gæster se frem til en yderst unik oplevelse, som kun kan opleves henover sommeren.

- De får en ret speciel og ret vild oplevelse - du kommer 100 meter over havets overflade, så det er ikke noget, du kommer hver dag i København.

- Det er kun denne her ene gang den (skylinen, red.) står her. Vi har fået en helt særlig tilladelse til at stille den op her og nu - så det bliver sådan en once in a lifetime-experience, siger Jacob Munkholm Hoeck, der er kommunikationschef i København Zoo, til TV 2 Lorry. 

På europæisk rundtur

For at komme til top Zoo Skyliner koster det 99 kroner for en voksen og 89 kroner for et barn at komme til tops.

Men for de penge støtter gæsterne samtidig en særlig sag.

- For hver billet, vi sælger, der går der fem kroner direkte til vores projekt i Sydafrika, hvor vi bekæmper krybskytteri.

- Det er et projekt, vi har haft i mange år, og det er et meget vellykket projekt, hvor vi beskytter næsehornene, siger Jacob Munkholm Hoeck. 

Tårnet åbner for besøg den 9. juni, men står kun i København Zoo frem til den 28. august. Det har tidligere været opsat i Stockholm, Wien, Bruxelles, Bonn og Luxemburg.

Neden for kan du se en video, der viser, hvordan det så ud, da tårnet blev samlet.

Video: Zoologisk Have København.

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik