Ny KB Hal på vej - grundsten støbt i dag

Grundstenen til den nye KB Hal på Frederiksberg blev lagt i dag. Nu skal hallen bygges.

Grundstenen til den nye KB hal blev støbt ved en lille højtidelighed ved byggepladsen på Peter Bangsvej torsdag eftermiddag.

To unge talenter fra KB - en tennispige og en fodbolddreng - satte deres henholdsvis håndaftryk og fodaftryk på stenen, for at markere den sportsånd der skal herske i den nye hal. 

Stenen skal ligge i foyeren i den kommende sportshal, og formanden for KB, Niels-Christian Holmstrøm, glæder sig til at den nye hal skal rejse sig:

quote Det er vidunderligt, især når man, som vi har, har ventet seks år på at komme så langt

Niels-Christian Holmstrøm, formand for KB

- Det er vidunderligt, især når man, som vi har, har ventet seks år på at komme så langt. Det er en mærkedag for KB, nu kan vi se kimen til en ny hal, som forhåbentlig bliver rammen om en masse sjov og ballade, siger Niels-Christian Holmstrøm til TV2 Lorry.

 

Den 28. september 2011 gik KB Hallen tabt i en altødelæggende brand. Flammerne brød gennem tagkonstruktionen, og den fredede hal stod ikke til at redde.

KB - Kjøbenhavns Boldklub - har siden da beskæftiget sig med, rekonstruktion, affredning, nedrivning, lokalplansarbejde og senest selve byggeprojektet. Og selv om branden nu ligger næsten seks år tilbage, husker KB's formand det som var det i går:

quote Der var ikke andet at gøre end at komme afsted, og det var et frygteligt syn der mødte os

Niels-Christian Holmstrøm, formand for KB

-Vi blev vækket tidligt om morgenen og fik at vide at det brændte i K.B. Hallen. Der var ikke andet at gøre end at komme afsted, og det var et frygteligt syn der mødte os. Vi gik i gang med at redde hvad reddes kunne, alt imens brandvæsenet arbejdede.

Grundstenen med hånd- og fodaftryk skal ligge i foyeren i den kommende sportshal
Grundstenen med hånd- og fodaftryk skal ligge i foyeren i den kommende sportshal
Foto: Stine Sylvestersen / TV 2 Lorry

Den gamle KB hal har haft imponerende navne på plakaten. Blandt andet har The Beatles, Rolling Stones og Deep Purple spillet i den ikoniske hal. Den nye hal har allerede fået mange henvendelser angående koncerter, men foreløbigt er det nu det sportslige, der kommer først:

-Først og fremmest får vi nogle fantastiske faciliteter til KB's medlemmer. Vi får blandt andet en stor boldkælder og vi får en sal som bliver så stor at den kan rumme tre tennisbaner på tværs. Samtidig bliver det også et kultursted med møder, konferencer og koncerter ligesom i den gamle K.B. hal, men nu i helt moderne rammer. Koncertnavnene må vi vente med lidt endnu, men vi ved at K.B. hallen er savnet, slutter KB's formand, Niels-Christian Holmstrøm.

Planen er at den nye hal skal stå færdig til oktober næste år.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Sport

20_percent

playHæderkronet boldklub venter spændt på mulig genåbning: "Det betyder jo alt"

ipiccy_image

playTvillingebrødre på glatis: Hockeyfamilie lavede egen bane i baghaven

20180408-132422-L-1920x1277we

København vil være verdens mest aktive storby

Nicklas Bendtner

Bendtner er blandt strandede danskere i Dubai

Frederiksberg

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere